Mine piger / Freya / Freyas første år / 10 måneder

10 måneder

Så kom tiden, hvor Freya startede sin første løbetid. De første par dage var hun meget træt, men ellers har hun ikke ladet sig mærke af det.
 
Vi kan dog godt mærke på hende at hun er blevet mere "voksen" nu. Hun er blevet mere rolig og gør heller ikke lige så meget mere, uden at der er en grund.
Ligesom Kikki, er hendes pels også blevet mere drilsk. Hun er begyndt at småfiltre under forbenene, så nu tager det lidt længere tid, når man skal friseres. Det er hun ikke helt tilfreds med.
 
I denne måned har Freya også lært at være helt alene hjemme. Kikki har jo været på kærlighedsferie hos Herbie, så for første gang har Freya måtte være alene imens vi har været på arbejdet. Jeg var noget bekymret, men hun tog det rigtig pænt. Hun gøede hverken da vi gik eller når jeg kom hjem og naboerne har heller ikke hørt hende i løbet af dagen. Hun var så dygtig.
 
Men det var nu hårdt for hende, at undvære Kikki.
Da vi kom hjem uden Kikki, rente hun noget rundt og ledte efter hende og endte med at lægge sig i kurven i køkkenet og vente på hende. Dagen efter lå hun og kiggede ud af havedøren hele dagen og aftenen og ville ikke engang lege med os andre. Om aftenen fik jeg lokket hende op i sofaen, men hun ville stadig ikke putte - lå bare og kiggede over mod havedøren, som om hun tænkte, at på et tidspunkt kommer hun nok ind. Hun gad heller ikke spise.
Først på 3. dagen begyndte hun at live lidt op igen. Vi fik gået nogle ekstra lufteture og hun begyndte også at ville lege. Så tog vi hende med til mine forældres hund, så hun kunne "skubbe" lidt liv i hende - det virkede. Vi havde en dejlig glad hund med hjem igen, der gad spise sin mad, selv om hun skulle være alene.
Ugen gik og Kikki kom hjem igen - det var gensynsglæde, når den er bedst. Hold op hvor hun hylede (jeg har aldrig hørt noget lignene ;-)) og de tumlede rundt til Kikki gik kold.
 
Vi har også været på udstilling. Denne gang gik turen til Karup, hvor Freya fik sit 1. certifikat i DRU. Det var en rigtig hyggelig dag.
 
Endelig er sneen forsvundet fra haven, så hundene igen kan hygge sig. Freya nyder, at der både er kommet ben og grene frem igen og hun henter da også gerne en sten, vi kan lege med. Vi har også haft tid til at komme i skoven igen, og gå vores lange weekend ture - det har begge hunde vist savnet ;-)
 
 
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com