Mine piger / Freya / Freyas første år / 11 måneder

11 måneder

11 måneder:
 
Så gik april måned også. Hold da op hvor tiden går stærk efterhånden.
 
Freya har nydt at foråret endeligt er kommet for at blive. Hun elsker at være i haven og er begyndt at sætte fuglene på plads. De skal ikke komme her og tro de ejer det hele. Specielt duerne og fasanerne får læst teksten.
Hun kan heller ikke helt forstå at Fiona (kaninen) skal blive inde i buret og ikke må komme ud og lege med hende.
 
Hun er stadig en putte-hund, der helst skal røre ved en af os, når hun skal slappe af. Det er ikke meget hun putter med Kikki for tiden, men det er mest fordi Kikki hurtigt for det alt for varm og vælger at gå. Så man krybe hen til mor eller far.
 
Med foråret kommer også flåterne og der er Freya ingen undtagelse. Den sidste weekend i april måtte vi fjerne 3 og fik efterfuldt behandlet, så vi forhåbentlig kan undgå dem det næste stykke tid.
 
Vi har også købt campingvogn. Den synes Freya godt nok var lidt farlig i starten, men med lidt guffer i hånden lykkedes det os at få hende både ind og ud, selv om forteltet stod og blafrede.
 
En ny ting vi har lagt meget mærke til i denne måned, er at Freya er begyndt at se fjernsyn. Det ser meget muntert ud og vi arbejder nu på at hun ikke nødvendigvis behøver at gø fordi der er dyr på skærmen.
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com