Mine piger / Kikki / Dagbog "det 1. år" / sept. - okt - nov

sept. - okt - nov

 
søndag d. 16. nov 08.
Min mor siger at jeg har været mærkelig de sidste par dage. Jeg er så træt og vil bare ligge og nusses hele tiden.
Om aftenen skulle vi hjem og besøge tante Soffie. Det var bare så længe siden jeg havde set hende.
Pludselig opdager min mor, at min øbetid er startet  Hun siger at jeg er dygtig, for så er det overstået inden jul og så må jeg gerne komme med i byen.
 
______________________________________________________________________
 
lørdag d. 15. nov 08
Øj - min mor er træt af mig i dag... Jeg har rigtigt lavet balade.

Min mor og far har skiftet internetudbyder, så min mor brugte hele formiddagen på at rode med det udstyr - det tog Såååååååååååååååå lang tid - og hun syntes slet ikke at jeg skulle hjælpe. Hun gad heller ikke at lege, for hun sagde at hun skulle være færdig inden vi skulle til træning.

Så fandt jeg en lille blå plastik dims under computerbordet. Den snuppede jeg og skyndte mig ind i sofaen for at gemme mig. Men mor havde set mig, så hun kom farende og tog min dims.

Så fandt jeg et lille hvidt stålbånd og skyndte mig igen at stikke af - mor løb efter mig og tog det igen, hun skulle bruge den til at holde ledningerne sammen med.
Imens hun biksede med den, snuppede jeg en af de andre ledninger, får hun skal da ikke have dem alle for sig selv  men den måtte jeg heller ikke få. Mor sagde at nu var det nok og så lukkede hun gitteret, så jeg ikke kunne være med  DUMME MOR! men det skulle hun ikke bestemme.
Så smuttede jeg lige så stille ud i bryggerset og dyggede ned i hendes skoletaske. Der fandt jeg lige nogle spændende papirer, så dem tog jeg med ind i stuen. I kan tro det var spændende "læsning".
Nøj hun blev sur, da hun opdagede det....
Da hun havde ryddet det op, sagde hun, at jeg kunne lege med mit legetøj til hun var færdig og så skulle vi køre,men jeg gad altså ikke lege alene - så jeg fandt en reklame på sofabordet, jeg kunne "læse" videre i....


Da vi kom ud til træningen var de andre hunde helt kulrede. De sprang rundt om mig og snuste mig i rumpen hele tiden.
Specielt "drengene" var helt fra snøvsen og de kunne overhoved ikke koncentrere sig om deres træning.

Bagefter sagde mor at jeg havde været dygtig, men at vi nok havde ødelagt det for de andre.
 
______________________________________________________________________
 
Søndag d. 9. nov 08
I dag kom Molly på besøg og hun havde en fødselsdagsgave med til mig. En fin lyserød kong - den er bare så god at lege med.

Molly og jeg styrtede rundt i hele huset og hele haven, det var super.
Da vi var blevet lidt trætte, lagde vi os til at hvile lidt. Jeg fandt et gammelt kødben frem og lå og gnaskede lidt i det. Det synes Molly var spændende, så hun kom og stjal det fra mig  og jeg kunne slet ikke få det igen....
Tilsidst blev hun dog træt af det og lagde det fra sig igen, men det var da lieg før hun spiste det hele.
 
______________________________________________________________________
 
Lørdag d. 25 okt 08
I dag er det min fødselsdag
Mon jeg får nogen gaver?
 
______________________________________________________________________
 
Torsdag d. 16. okt.08
i dag har jeg været hos min hundefarmor og hundefarfar og blive passet. det var bare så hyggeligt - det har jeg aldrig prøvet før.

De havde Mathias på besøg og han var bare så sjov at lege med. Han lå nede på gulvet hele dagen og hev i mit legetøj  og jeg måtte gerne kravle rundt på ham og bide i hans fingre.

Jeg sov også lidt til middag og da jeg havde sovet ledte jeg efter Mathias. Pludselig var kommet op på første sal og så kunne jeg ikke komme ned  Jeg blev lidt bange, men så kom min hundefarmor og hentede mig og bar mig ned a trapperne igen. Men jeg kunne stadig ikke finde Mathias, så blev lige nød til at kravle der op igen. så hentede min hundefarfar en plade og satte foran trappen, for de gad ikke blive ved med at bære mig ned  

Endelig kom Mathias hjem igen - han havde bare været lidt ude i mens jeg sov. Han gav mig snor på og så gik vi en tur. Da vi kom hjem lege vi resten af eftermiddagen til min mor ofar kom og hentede mig igen.

Jeg sov godt den nat.
 
______________________________________________________________________
 
Fredag d. 10. okt. 08
I dag har jeg været i Faxe og fejre Isabels fødselsdag  i kan tro hun fik mange gaver - men jeg måtte ikke hjælpe hende med at pakke dem op - hun sagde at hun godt kunne selv.

Der blev også tid til at jeg kunne lege med Tante Soffie. vi drønede rudt ude i haven - det var super sjovt.
 
_____________________________________________________________________
 
Lørdag d. 27. september 08
 
I dag har vi været inde og besøge Molly og hendes mor og far.

Molly´s mor og far har købt sommerhus, så nu har Molly også en have vi kan lege i.
I kan tro det var sjovt. Man kunne løbe hele vejen rundt om huset. Vi løb og løb og løb til vi blev helt rundtosset

Jeg elsker bare at lege med Molly - håber ikke det varer for længe før vi skal ses igen.
 
______________________________________________________________________
 
Onsdag d. 25. september 08
I dag kørte vi i skoven og gik tur  Det er bare så længe siden. Jeg tror ikke vi har været derude hele sommeren.

Min mor og far er ikke så gode til at finde rundt derude, så vi gik i meget langt tid og fandt en masse nye stier, som vi aldrig har gået på før.

Vi mødte også et par andre hunde, som jeg hilste på, men vi fik ikke lov til at lege, for mor siger at man ikke må rande løst rundt i skoven  Det synes jeg er noget øv!!!

Det var en skøn eftermiddag.
 
______________________________________________________________________
 
lørdag d. 6. sep 08
Puha en dag.

Først skulle vi ordne Fiona. Det er altså altid så hyggeligt. Hun er bare så sød.

Bag efter pakkede mor træningstasken og lavede guffer til og satte det hele ud i bilen.
Så tog vi snor på og gik rundt om søen. Det elsker jeg bare - jeg løb og løb og løb, så inden mor overhovedet noget der ned, havde jeg været omkring den første gang. Så gik vi et par omgange sammen. Jeg strøg af sted i det høje græs.

Da vi kom hjem lukkede mor bilen op, så jeg kunne hoppe ind. Vi skulle afsted til træning.
Jeg var lidt træt efter alle de ture rundt om søen, så jeg snuppede lige en lur, imens mor kørte.

Ude til træningen var jeg klar igen.
Vi skulle både lave sit og dæk øvelser - jeg havde lovet mor at være sød, så hun havde tid til at hjælpe Milles far, så Mille også kunne lære at blive liggende. Bagefter skulle vi gå spor.
Det har jeg kun prøvet en gang før og det var sammen med far, så vi kom på noget af en opgave. Heldigveis havde Gitte (vores træner) lagt pølser ud og de er ikke svære at finde

Da vi endelig kom jeg, var jeg helt færdig. Så jeg listede bare op i kurven og tog en laaaang middagslur.
______________________________________________________________________
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com