Hvalpe / Hvalpens udvikling / 8-11 Uger

8-11 Uger

I denne alder er hvalpen uimodståelig, fuld af liv og energi og dens mange "ulykker"glemmes hurtigt. Husk, at dårlig opførsel nu, kun bliver værre med tiden. Prøv istedet at opmuntre hvalpen til at opføre sig pænt og undlad at give den opmærksomhed, når den gør noget forkert.
 
Nysgerrighed og lysten til at gå på opdagelse, skal gøres positiv. Opmuntre hvalpen  til at opleve verden. Pres ikke hvalpen ud i noget den ikke vil, da det kan udvikle sig til fobier, der kan plage hunden i dens voksne liv.
i naturen vil hvalpen nærme sig fremmede ting med stor forsigtighed, men med morens støtte og opmuntring vil den hurtigt overkomme frygten og acceptere de nye ting.
 
Det er også nu du skal begynde renlighedstræningen. Hvalpen vil i disse uger udvikle en bedre kontrol af blære og tarmfunktion, end den havde da den var sammen med sin mor.
 
Det er også vigtigt at få hvalpen socialiseret med andre mennesker og hunde.
Hvalpen lærer sin egen plads i verden, samt færdigheder som bidekontrol, bedre kropskontrol og hvordan man leger.

 

Ejer-tjekliste

Hvalpen kan:

  • Vågne om natten, hyle og være urenlig
  • Være urenlig i huset
  • Bide i fingre og tøj
  • Gnave i og ødelægge ting
  • Jagte andre kæledyr og små børn
  • Hyle når du går fra den
  • Springe op
  • Blive bange for hvedagsagtige ting i hjemmet.
Hvad skal du gøre:
  • Lav gode regler fra begyndelsen og fast ved dem
  • Vær en stærk, rolig og retfærdig leder
  • Leg med hvalpen og begynd enkel træning
  • Hav gode, enkle forderrutiner
  • Lad være at skræmme hvalpen
  • Lad være at ynke hvalpen
  • Tag hvalpen med til hvalpetræf eller hvalpemotivation
  • Lad hvalpen møde mange forskellige slags mennesker
 
Sundhedsresumé:
  • Sørg for, at holde hvalpens omgivelser rene.
  • Hvalpen skal vaccineres, når den er omkring 8 uger og igen 4-6 uger efter 1. vaccination.
  • Hvalpen skal have ormekur, når den er 5-6 uger og igen, når den er 9-11 uger. Ellers kun ved orm eller når den skal ud og rejse.
  • Tal med dyrelægen om evt. loppemiddel
  • Sørg for at hvalpen er id-mærket med microchip
  • Husk at tegne ansvarsforsikring og evt. sygeforsikring
 
_________________________________________________________________
 
 
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com