Mine piger / Freya / Bonus info

Bonus info

Uge 36 - 2015

I denne uge har Freya deltaget i et forskningsprojekt på KU.
Projektet hed "Bedøvelse af hunde med hjertemislyd" og udføres af 2 dyrlægestuderende (Nanna og Nanna) i samarbejde med Lisbeth Højer, der hjertescanner alle mine hunde.

Projektet er startet for at få mere viden om hvilke bedøvelsesmidler, der påvirker hjerterytmen mindst, så de er mest velegnet til bedøvelse af f.eks. cavalier med dårlit hjerte.

Mandag var Freya inde hos Lisbeth og blive hjertescannet. Jeg var meget spændt, da hun ikke er hjertescannet siden hun var december 2010.
Undersøgelsen gik godt og Freya fik stor ros af Lisbeth. Hun kunne høre en lille mislyd, som hun kaldte blandingsmislyd.
Lisbeth skrev "sandsynligvis en blandingsmislyd som både skyldes en mild utæthed af mistralklappen og en hurtig blodgennemstrømning ud af hjertet. Hjertet har normal størrelse"

Efter hjertescanningen gav Nanna og Nanna hende en holteroptager på. Den skulle måle hendes hjerterytme i 24 timer. Samtidig skulle jeg skrive dagbog over alt det Freya foretog sig.
Og så gik turen hjemaf igen.
Dagen efter kom Nanna og Nanna og hentede optagere og dagbogen. Freay var derfor med mig på arbejdet, så jeg kunne tage optageren af hende på det rigtige tidspunkt.

Torsdag skulle hun så til dyretandlægen Jens R i Målev.
Her blev hun lagt i narkose, fik taget røngen af tandsættet. Tænderne blev renset og tandkødslommerne blev målt og renset op. Allerede lidt over 12, ringede de at alt var gået godt og Freya var vågen og klar til at blive hentet hjem igen.
Hun havde fine tænder sin alder taget i betragtning - lidt begyndende parandentose i fortænderne, men ikke noget hun har smerter i endnu.

Freya havde igen fået holtermåleren på og skulle igen måles i 24 timer. Denne del af dagbogen var dog noget lettere at skrive, da hun var noget træt oven på narkosen.
Freya var igen med på arbejdet fredag, hvor Nanna kom og hentede optageren for sidste gang.

Nu venter vi blot spændt på resultatet af dette forskningsprojekt.
31. marts 2012:
 
Freya har i dag været til sin første agility konkurrence. Det var Næstved DCH der havde stablet et arrangement op for klubbens hold, som en slagt "vi-går-over-til-sommertid"-konkurrence.
Freya klarede agilitybanen bedre end nogen sinde uden fejl i tiden 1:36:05 
 
Der var også en spring-bane. Her syntes Freya dog at tunnellen var meget sjovere end alle springene og kunne ikke vente med lige at snuppe den. Så her blev vi disket - men pyt. Det var en super sjov dag.
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com