Cavakikki´s Merci

Cavakikkis Merci - den første uge
 

Hun blev født kl. 01.15 på græsplænen ved Næstved dyrhospital, efter at Kikki havde fået kalk og en vestimulerenden indsprøjtning.

Hun blev født med rumpen først og vejede 294 g

Hun er mærket med lilla.

 
  Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7
Morgen 288g 311g 341g 378g 424g 471g 522g
Aften 297g 327g 364g 407g 451g 504g  
 
Merci er den mest aktive af hvalpene og hun skal nok gøre opmærksom på sig selv, hvis der er noget hun er utrilfreds med.
Hun er en rigtig lille tyksak og kan hun ikke finde mælkebaren stikker hun i en gevaldigt skrig til Kikki får hende puffet på plads. selv om hun spiser bliver hun dog ikke stille. Hun smasker og grynter højlydt imens hun hiver og slider i patten. Hun viger ikke langt fra mælkebaren og putter gerne op ad Kikkis mave eller imellem hendes bagben.
Mercis næse var næsten helt sort da hun blev født og allerede da hun var 2 dage gamle, var trædepuderne også sorte.
2. leveuge
 
Merci er blevet en rigtig puttegøj i denne uge. Hun har "skubbet" After Eight lidt væk og har indtaget pladsen omkring Kikkis ansigt.
 
Begge piger er vokset rigtig godt i denne uge og har begge rundet de 800g. Merci er dog blevet indhentet lidt  af After Eight, så de begge vejer næsten det samme nu.
 
Merci virker dog stadig til at være "den store" af pigerne. Hun har pt. et bredt ansigt og en rubust kropsbygning. Hun er tilgengæld også den af pigerne der ser mest fed ud. Hun fik hurtigt deller ned ad benene og når hun ligger på siden, får hun også en delle på ryggen - det ser nu meget sødt ud.
 
På dag 13 først på aftenen begyndte de små sprækker i øjnene, så småt at lukke sig op.
 
  Dag 8 Dag 9 Dag 10 Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14
Morgen 571 614
662
712 742 804 841
Aften 601 645 688 737 783 814  
 
 
 
 
Uge 3
 
Så blev Merci 3 uger gammel. Hendes øjne er nu næsten helt åbne og hun møver godt rundt i kassen. Hun virker dog til at være lidt "tung i rumpen" og forsøger endnu ikke at bruge sit bagparti så meget endnu.
 
Merci har både fået klippet negle og er blevet friseret - det tog hun ganske roligt, Hun elsker at ligge på ryggen og blive nusset på maven, så det var ikke noget problem at komme til at klippe hendes poter.
 
  Dag 15 Dag 16 Dag 17 Dag 18 Dag 19 Dag 20 Dag 21
Morgen 897g 917g 966g 1009g 1062g 1087g 1162g
Aften 897g 944g 998g 1028g 1084g 1120g 1186g

 

 
4. leveuge
 
Merci er en rigtig puttegøj. Hun elsker at hænge på armen af en eller ligge henslængt over ens ben/tæer, hvis man sidder på gulvet.
I løbet af denne uge har hun fået helt styr på benene og kraveler fint rundt i kassen og på tæppet. Det glatte gulv i stuen er dog stadig svært at styre poterne på.
 
I starten af uge skulle hvalpene introduceres til opblødt hvalpekost. Merci var den der blev den første og hun stak omgående snuden i maden, da hun blev sat foran tallerkenen og begyndte at slubre i sig - rigtig dygtig.
Nu spiser begge piger i hvalpegården og sidder man på gulvet og kigger på dem imens, kan man være sikker på at Merci kommer og putter op ad ens ben, når hun er færdig.
 
Merci var den første der fik tænder. Hendes hjørnetænder kom allerede frem om fredagen og resten er også godt på vej.
 
Dag 22 Dag 23 Dag 24 Dag 25 Dag 26 Dag 27 Dag 28
1200g 1248g 1314g 1387g 1429g 1481g 1547g

 

 
5. leveuge
Merci har taget en stor udvikling i denne uge. Hun startede som den meget forsigtige, men er blevet mere og mere modig, som ugen er gået.
 
Ugen startede hos dyrlægen, hvor pigerne skulle chippes og have taget DNA-test. Hun pev lidt over chippen, men den er altså heller ikke sjov. Ved DNA testen var hun overbevist om at den første børste kunne spises, så det var ikke det store problem. Hun blev dog lidt mere utolmodig og tvær ved 2. skrab.
Merci var rigtig god til køreturen og sov hele vejen både ud og hjem.
 
Lørdag formiddag havde vi besøg af April, der er født ca. 1 døgn før pigerne. Det var rigtig hyggeligt at se dem lege sammen. April og Merci var rigtig gode sammen, selv om Merci nok var mest over April....
 
Mandag formiddag var pigerne med på terrassen for første gang. Jeg havde taget hundekurven med der ud og det var Merci glad for. Hun røg lige om bag den og gemte sig til hun lige havde set situationen lidt an. Men da After Eight begyndte at udforske fliserne, blev hun lidt for nysgeriig og måtte også være med.
 
Om aftenen havde vi besøg af hvalpekøberne. De glæder sig rigtig meget til at få deres lille pige hjem. Så nu håber vi at der snart kommer svar på DNA resultatet, så de kan få afvide hvem af de 2 trunter, der bliver deres.
 
Tirsdag da jeg kom hjem fra arbejdet, var pigerne brudt ud af hvalpekassen. Så da jeg åbnede døren ind til køkkenet kom Freya og Kikki farende som de plejer og et split sekundt efter kom lille Merci hoppende med halen logrende, som om hun tænkte "ha ha jeg er bare ude og det er så sjovt.... "
 
Merci vejer nu 1844g og har taget 297g på i denne uge.
 
6. leveuge
 
Merci er den modige af de 2 piger. Hun stormer bare derud af med 120 i timen og er ikke bange for noget som helst. Hun elsker at lege og både knurrer og gør imens hun rusker i legetøjet.
Når After Eight bliver træt, forsøger hun ihærdigt at holde hende vågen. Hun bider hende i halen og i øret eller springer ind i siden på hende. Lykkedes det ikke, går turen videre til Kikki og Freya.
 
Hvis Kikki vil lege kæmper hun en kamp for at få lov at komme til mælkebaren. Så går det bedre når hun leger med Freya, selv om hun da ikke er bleg for at gøre et forsøg her også.
Når Kikki og Freya har fået nok, går turen videre til os andre. Hun farer lige i buksebenet på os og hiver og flår eller sætter sine spidste hvalpetænder i vores fødder - En rigtig lille bisse.
 
Hun elsker at være i haven og går gerne på opdagelse under alle blomster og buske. I huset kan hun også hurtigt blive "væk" hvis ikke dørene til de andre rum er lukket eller vejen på anden vis er spæret.
 
 
 
Lørdag fik vi klippet negle igen. Merci vejer nu 2124g og har derfor taget 280g på.
Uge 7
 
Det er i denne uge blevet besluttet at Merci skal bo hos Jacob og Charlotte og de har valgt at kalde hende Ginny.
 
Ginny er blevet rigtig god til at spise og hun er skrup sulten. Hvis jeg ikke er obs på hende, spiser hun først sin egen mad og skubber derefter Abbie væk fra sin madskål og spiser resten af hendes mad bagefter. Det resulterede den ene dag i at hendes mave svulmede helt op i højre side og jeg måtte afsted til dyrlægen - Bissen havde dog "bare" overspist og hendes måltider er derfor blevet sat på afmålte rationer, så den lille krop kan følge med. Det afholder hende dog ikke fra at hoppe lige i mælkebaren, når madskålen så er tom og Kikki er super tålmodig denne gang og giver hende glædeligt lov. Så jeg tror ikke det lykkedes mig at få dem afvendt inde hun skal flytte hjemmefra.
 
Magt balancen mellem pigerne skifter meget i øjeblikket. Det ene sekund et Ginny efter Abbie og det næste sekund er det omvendt. Jeg syntes godt jeg kan mærke at de kun er 2 denne gang, for man kan ikke bare vælge en anden at lege med.
 
Ginny elsker at lege - både med Kikki og Freya, men også med mig og legetøjet. Hun kører stadig på med 120 km/t og er meget svær at køre træt.
 
Hun er god til at kopiere det de store gør, så den ene dag kom hun løbende efter Kikki ude fra gangen, tværs gennem stuen og da Kikki hoppede i sofaen, forsøgte hun ihærdigt at følge med. Hun bragede ind i kanten og trillede rundt og ned på gulvet. Så lå hun der et kort øjeblik, som om hun tænkte "hvad mon lige der gik galt der...", rejste sig og rystede sig og vente omkring og gik til angreb på Abbie, der tilfældigvis lå i kurven ved den anden sofa og sov. Hun er en rigtig lille bisse, der er her og der og alle vegne.
 
Ginny fik ormekur torsdag d. 16/5. Hun vejer nu 2488g og har derfor taget 364g på i denne uge.
Torsdag d. 30. maj flyttede Ginny hjem til sin nye familie.
 
Jeg håber I bliver glade for hende.
 
Begge hvalpe er reserveret
Den stolte hundemor
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com