Cavakikki´s Quickstep

Quickstep blev født som hvalp nr. 2 kl. 19:33. En fin ruby han med en tynd hvid streg på brystet. Han kom også ud med rumpen først og havde en fødselsvægt på 221g.
 
Quickstep skal bo hos Helle og kaldes Lucky.
 
 
 Lucky var rimelig hurtig fra start til at møve sig rundt i kassen og finde mælkebaren. Hvis han kommer på afveje og ikke kan finde tilbage, skal han nok give lyd fra sig, så Abbie springer op og får drejet sig rundt, så han kan finde vej igen. Han er meget glad for at ligge og putte med sine søskende.
Han vejer 360g og er pt. den mindste i kuldet.
Lucky er en rigtig puttetrold. Han elsker at ligge op af sine søskende og skriger højlydt op, hvis han kommer væk fra flokken.
Han er blevet rigtig god til at komme rundt i hvalpekassen, men holder sig helst mellem Abbies forben eller lige i nærheden af mælkebaren, Lucky vejer nu 527g. Han er den mindste i kuldet og har endnu ikke åbnet øjnene, men det er lige opover.
Uge 3:  
Så kom tiden hvor Lucky åbnede sine øjne. De små sprækker startede på dag 15 og blev lynhurtigt lukket helt op. Lucky har hurtigt fået sine ben ind under sig og er kommet pænt op at gå. Han kommer godt rundt i hvalpekassen og kan sagtens finde rundt om og ind under sin mor ved madtid. Når Abbie kommer i kassen og gerne vil vaske dem, inden hun giver mad, har han meget travlt med at komme til mælkebaren og har ikke helt tålmodighed til alt det vaskeri. Han er stadig den mindste i kuldet, men er ved at indhente sine søstre, så de ligger nogenlunde ligeligt. 
Han vejer 527g 
Lucky var den i kuldet, der var hurtigst til at finde ud af hvordan hvalpemaden skulle indtages. To slik på skeen og så stak han ellers hovede ned i madskålen. Han er super god til at spise. 
 
Lucky er stadig den mindste i kuldet, men det er begyndt at komme ham lidt til gode nu. Han er super kvik på benene og er begyndt at blive lidt strid mod sine søskende. Han bider dem gerne i halen eller rusker i deres ører. 
 
Sidst på ugen er bideriet dog begyndt at blive gengældt, så det nu mere er ligeværdig leg. Når han bliver træt kommer han gerne krybende og vil op og putte.
 
Lucky vejer nu 987g
Uge 5:
Hold op der er kommet gang i Lucky i denne uge. Han styrter rundt og bider i sine søskende (eller mig) hver gang han kan se sit snit til det. Han er så treng og altid klar til ballade.
 
Han er også rigtig nysgerrig og løber gerne forrest, når "verden" skal udvides.
Lucky er super god til at spise og bliver stort set ikke hjulpet mere.
Han vil nok altid være den lille i kuldet, men han følger godt med pigerne og vejer nu 1165g
 
 
Uge 6:
Hold nu op hvor Lucky han spiser - Han er RIGTIG glad for tørkost og tager gerne sin del og lidt til af den portion, der bliver serveret. 
Han er bestemt ikke den mindste mere. Han har overhælet begge pigerne og gør et ihærdigt forsøg på oså at indhente Magnus. Der er pt. kun 30g, der skiller dem ad...
Han vejer 1567g.
 
Lucky har taget ugen mange socialiseringsprocesser i stiv pote. Han er ikke sådan lige til at skræmme og går stadig gerne i spidsen, når der skal opleves nyt.
 
 
 
 
Uge 7:
 
Lucky er blevet en rigtig bisse. Han bider i alt hvad han kan komme i nærheden af - snørebånd, bukseben, fingre, næsen, mit hår, alt... - og kan han komme til at bide i sine søskende er det bare et plus. De hyler op og han er fuldstændig ligeglad, han slipper dem ikke.
 
Lucky og Freya har et helt specielt bånd. Lucky er vild betaget af hende og han elsker at lege og putte med hende. De sidste par dag har han også forsøgt at se om hun måske vil give lidt mad, når nu mor ikke mere vil og Freya synes bare det er hyggeligt. Det er kun når han rigtigt får fat i hendes hale og rusker til, at han får af vide at "nu er det nok"
 
Lucky tog bondegårdsturen og besøget på min arbejdsplads med stor ro. Han var meget nysgerrig og blev utrolig træt bagefter. 
Lucky var sidste mand der rejste hjem til sin nye familie - han er derfor ekstra savnet.
Han vejede 2408g ved afrejse.
Tillykke med ham. Jeg glæder mig til at følge ham.
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com