Cavakikki's Viol

Cavakikki's Viol blev født kl. 18:13. Hun er en fin ruby tæve på 244g
 
Viol har fra start af være god til at finde mors mælkbar og spiser godt til, så hun har taget godt på lige fra starten af og er ikke bleg for at skubbe de andre væk, hvis hun er mere sulten. Hun vejer nu 390g.
Hendes næse og trædepoter er blevet fint mørke.
1 uge gammel
 
 
Viol er den sidste, der har valgt at åbne sine øjne og der er stadig et lille stykke vej, inden de er helt åbne.
Hun elsker at ligge og putte med sine søskende. Hun er kommet godt op på sine forben, men har slet ikke styr på begbenene endnu. Hun vokser meget stabilt og vejer nu 591g.
 
 
Uge 3: Viol har åbnet øjnene helt i denne uge. Hun kommer godt rundt i kassen og er i går begyndt at små knurre lidt. Hende og Paeonia er de sidste par dage at starte op i lidt små leg, hvor de ligger og bider i hinanden. Hun vejer 765g 
 
Uge 4: Viol virker i øjeblikket til at være den mest forsigtige af pigerne. Hun bliver ofte forskrækket, når de Abbie f.eks. gør af lyde fra naboerne. Hun var også den eneste af pigerne, der stadig var tilbage i hvalpekassen, da jeg kom hjem i søndags, og ikke selv havde fundet ud.
Til gengæld er hun meget nysgerig, når de kravler rundt på gulvet og skal rundt og undersøge alting. Hun synes det er så hyggeligt at lege med tante Freya og kravler gerne rundt på hende.
Hun har fra start af været rigt glad for tørkost og spiser rigtig fint selv. Hun er meget kærlig, elsker at putte og dele kys ud. Hun vejer 1051g nu.
Hun er mærket med rødt halsbånd.
 
Viol var den første af pigerne, der nåede helt ud i udestuen. Dagen før de andre, som faktisk lå og sov sødt i hvalpekassen, var hun pludselig vågen og var gået på opdagelse. Jeg var ved at lave aftensmad i køkkenet, da jeg pludseligt hørte lyd fra en hvalp, der kaldte. Og der sad hun ude i udestuen og kiggede rundt og kunne ikke finde "hjem". Men når først mor Abbie kommer til synes (eller jeg), så lovrer halen igen og hun tripper lystigt videre igen. Så hun fandt både ud og hjem.
Viol vejer nu 1285g
 
 
Uge 6: Viol og Lille Hjerteblomst ligner rigtig meget hinaden sindsmæssigt. De er lige nysgerrige, lige bissede og lige aktive og lige meget nogle puttetrolde. Og så har de det med at bliver væk... En af "ulemperne" ved at hvalpegården er væk og hvalpene er i hele huset, er at man pludselig mangler en hvalp. Og jævnligt er det altså Lille Hjerteblomst eller Viol. 
Viol kan komme ind alle vegne. Hun har gemt sig i stolbenet under skamlen. Hun falder i søvn under trappen, ved siden af køleskabet i køkkenet eller bag blomsten i stuen.
 
Viol har ind i mellem perioder ligesom Liljekonval, hvor der går "duracel"l i den. Så tramper hun rundt oven i alle i sine søstre og bider dem i halen. Her den anden dag kom Liljekonval skrigende og nærmest trækkende med hende i halen bag efter sig, hvor hun havde bidt sig fast og nægtede at slippe.
Lige så bissede hun kan være, lige så kærlig kan hun også være når man tager hende op. Møsser man hende i panden, møsser hun gladeligt en tilbage på hagen.
Viol vejer 1564g
 
 
Viol og Paeonia er begyndt at småslås lidt i denne uge. De virker til at de lige skal finde balancen mellem leg og ikke leg. 
Viol er meget nysggerig på andre hunde og løber gladeligt efter dem. Det var rigtig sjovt at se da vi havde besøg af eurasius´en Nami. Hun løb i hælene på hende frem og tilbage ude i haven. 
Viol bliver boende her hos mig og skal forhåbentlig føre avlen videre efter Abbie om nogle år.
Viol vejer nu 1916g
 
 
Viol elsker at lege, men er også nået til stadig hvor hende og luna er begyndt at småslås lidt rigeligt. Hun er også ofte efter Cille og hiver gerne halsbåndet af hende i leg.
Hun er meget nysgerrig og er blevet lidt for hurtigt tyg i haven. Det resulterede i at jeg den ene dag måtte ned og hive hende ud af hækken nede baggerst i haven bag det røde skur, hvor hun havde valgt at gå på opdagelse.
Når vi har besøg af fremmede hunde er hun også meget fremme i skoende og løber gladeligt efter dem og lægger op til leg.
Viol vejer 2282g 
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com