Cavalier King Charles / CCS og EFS / Curly Coated Syndrome (CCS)

Curly Coated Syndrome (CCS)

CCS er en genfejl, der nedarves recessivt dvs. den opstår kun hvis begge forældredyrene er bærere af genet.

CCS er en hudsygdom, der påvirker hundens øjne og hud.

Sygdommen viser sig ved, at hvalpen som oftest ikke trives, den har en underlig pels, den er ikke krøllet som mange cavalierhvalpes pels tit er, men den er nærmest bølget og lidt fedtet at se på. Pelsen ligner nærmest pelsen på en Curly Coatet Retriever eller en nyfødt kalv. Huden kan også blive meget skællet og tør, især omkring foden, hvilket kan gøre det vanskeligt for hvalpen at lære at stå og gå og det er meget smertefuldt.

Ydermere har hvalpene underlige tørre øjne, og det er måske nok det, man først lægger mærke til. Påvirkede hunde producerer ingen tårer, hvilket gør deres øjne utroligt ømme.

Når man tester for CCS kan man erklæres fri, bærer eller ramt.

FRI: disse hunde har to normale kopier af DNA. FRIE hunde vil ikke blive berørt af Dry Eye Curly Coat syndrom.

BÆRER: disse hunde har en kopi af mutationen og en normal kopi af DNA. Disse hunde vil ikke få Dry Eye Curly Coat syndrom selv, men de vil videre give mutationen til ca 50% af deres afkom.

RAMT: disse hunde har to kopier af mutationen, der er forbundet med Dry Eye Curly Coat syndrom og vil blive klinisk angrebet.

Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com