Drægtighedsforløb

Har du fulgt med fra start? Så klik på den uge du vil læse fra:
 
Uge 1 -  Uge 2 - Uge 3 - Uge 4 - Uge 5 - Uge 6 - Uge 7 - Uge 8 - Uge 9
 ______________________________________________________________________
 
Kikki er blevet parret med Toffi
 
D. 30/1-13 (15 min)
D. 1/2-13 (17 min)
D. 3/2-13
 

Kikki har termin d. 3. april

 
 Inden Kikki blev parret vejede hun 8,6 kg og målte 39 cm rundt om livet.  
 
 
Uge 1:
Så er den første uge gået. Kikki har været hjemme siden søndag aften og er efterhånden ved at være sig selv igen. Mandag var hun meget træt og sov det meste af tiden (Det er hårdt at være væk hjemmefra), men allerede tirsdag var hun klar til lidt leg igen.Freya var rigtig glad da Kikki kom hjem. Hun har været gået i sultestrejke, men er så småt begyndt at spise lidt igen.Jeg har besluttet at tilmelde Kikki udstillingen i Helle hallen sidst på måned og overvejer om hun evt. også kan stille op i Fladså. Jeg gad jo stadigvæk godt at hun måske kunne nå at blive Guldvinder champion, men det kan godt være at hun måske er for tyk til Fladså udstillingen - Jeg ved det ikke helt.Kikki vejer 8,7 kg, så det er fint.
 
 
Uge 2:
I denne uge har vi besøg af Frida fra Kikki´s sidste kuld. Det syntes både pigerne og jeg er rigtig hyggeligt. Kikki har både gidet putte med hende i sofaen og lege med hende - dog mest i haven. Indenfor syntes hun bestem ikke at Frda skal have lov at låne legetøjet, så hun samler det i sofaen eller forsøger at gemme det ude i gangen. Men det er dejligt at se at hun har overskud til det.
Hun spiser ligeså meget som hun plejer og kigger bebrejdende op på mig når skålen er tom, som om hun tænker "giver du ikke lidt til" og måske har jeg også været lidt nærrig for hun har tabt 200g og vejer nu 8,5 kg. Så lidt ekstra kan hun godt få i den kommende uge.
 
 
 
 
Uge 3:
Så er vi nået til den uge jeg hader mest.... Utålmodigheden er ved at melde sig og jeg går og kigger efter alle de små tegn, som jeg jo et eller andet sted godt ved ikke er der endnu....Kikki er enorm sulten og sluger sin mad hurtigere end lynet. Og så tigger hun helt ekstremt. Hun render rundt og henter hjemmesko, strømper og bamser i pendulfart - aflevere dem (ligesom hun har lært ) og løber så hen og stiller sig foran krukken med guffer og danser rundt i om sig selv. Så der er ikke noget at sige til at hun har taget rigeligt på igen. Derudover er hun blevet enorm putte syg. Sætter jeg mig ned, har jeg hende på skødet i løbet af et split sekundt og kan hun se sit snit til at hoppe i sengen i løbet af natten, ja så gør hun også det. Hun vejer 9 kg nu, men måler stadig 39 cm rundt om maven.
 
 
Uge 4:
Min utålmodighed bliver mindre og mindre.... Jeg syntes bestemt at Kikki virkede som om hun var vokset bare lidt. Så jeg blev da lidt skuffet da vægten stadig sagde 9 kg.
Jeg har forsøgt at mærke efter fosterhinderne, men har ikke tuer trygge for hårdt. Jeg syntes hun har virket lidt hævet, men igen - måske er det rent indbildning. Og det har ihvertfald ikke været bobler.
Ellers er der ikke den store forskel fra sidste uge og til nu. Hun er stadig lige sulten og stadig lige puttesyg.
Jeg er tilgengæld lidt bekymrede for at Freya måske er på vej til at blive falsk drægtig...  Hun har pludselig fået meget travlt med at vaske Kikki op og ned ad ryggen hver aften, så hun er helt våd og snasket og pelsen står i alle retningen. Og Kikki - hun finder sig troligt i det. Tossede tøser.
 
 
 
 
(Er hun mon blevet lidt tyk?)
Uge 5:
Så blev det ugen, hvor Kikki var til sin sidste udstilling. Jeg var lidt bekymrede for hvad dommeren ville sige, for jeg syntes altså hun er blevet lidt tyk at se på. Men det gik heldigvis godt og Kikki nåede at blive Guld vinder Champion inden hvalpene kommer til verden.
Kikki er stadig skrup sulten og tigger eller snupper Freyas mad og godbidder, hvis hun kan komme til det.
Jeg syntes tilgengæld hun virker mere træt i denne i uge. Hun vil stadig gerne lege og gå ture, men når hun slapper af - ja så slapper hun helt af. Hun kan finde på at lægge sig i sofaen lige så lang hun er med tæppet under hoved og så snorker hun.....
Kikki vejer stadig 9 kg, men hun måler 41 cm rundt om maven nu. Så der sker da lidt
 
 
 
 
 
(undskyld de beskidte poter - Vi er lige kommet hjem fra agility)
 
Uge 6:
Så sker der for alvor noget. Jeg er så glad.
Kikki startede ugen med opkast - torsdag morgen før end vækkeuret havde ringet. Men det tog ikke appetiten fra hende, så min bekymring blev hurtigt manet til jorden.
Hendes energiniveau er også blevet mindre - ikke fordi hun ikke vil, men hun holder bare ikke så længe som hun plejer.
Lørdag tog jeg hende med til agility. Det nød hun og der var fuld fart på. Tilgengæld som hun resten af dagen.
Vi har også været et par gange i hundeskoven og gå tur. Der drøner hun også afsted lige så snart hun bliver sluppet fri, men der går ikke mange minuter førend hun er ved min side og bare følger med resten af vejen.
Hendes dievorter er også blevet meget markante og lyserøde.
Kikki vejer nu 9,5 kg og måler 43 cm rundt om maven
 
 
 
 
 
Uge 7:
Denne uge er gået stille og roligt. Kikki bliver mere træt og gider ikke at lege så tit. Og når hun sover, så snorker hun helt vildt.
Jeg har skiftet havldelen af hendes mad ud med hvalpefoder for at afhjælpe sulten lidt og jeg har også sat hendes daglige mængde op til 140g (hun får normalt 100g), men det hjælper ikke. Hun er stadig lige sulten og laver vilde pioetter når maden skal serveres.
Hun har også været i bad i denne uge, da hendes pels bagpå var ved at være godt klistret og der altid hang grene og blade fast, når hun havde været ude.
Jeg har bestilt tid til røngent tirsdag d. 26/3-13. Det bliver spændende at se hvor mange der er denne gange.
Kikki vejer nu 9,7kg og måler 47 cm rundt om maven.
 
 
Kikki elsker snevejr
 
Uge 8:
Ja, man kan ikke påstå at Kikki er besværet af sin vægt. Hun springer stadig gladeligt op i lænestolen og sofaen og kan også stadig selv hoppe ind i bilen, når vi kører i skoven. Hun er tilgengæld blevet mere træt og magter ikke selv at hoppe tilbage i bilen når vi er færdige med at gå tur.
Søndag startede hun med at grave løs i sofa og lænestol, så jeg besluttede at det var tid til at finde hvalpekassen frem, få den gjort rent og sat frem. Det kom den så i løbet af mandagen og den havde kun stået i stuen i en lille time, da damen besluttede at det var der hun skulle sove til middag.
Det har hun ikke gjort før - normalt tager hun den først i brug, når hvalpene er kommet til verden, så det er bare dejligt.
 
 
Tirsdag d. 26/3 var vi hos dyrlægen og få taget røntgen.
Der ligger 2 hvalpe og putter i Kikkis mave.
 
 
Hun vejer nu 10,5 kg og måler 53 cm omkring maven. Hun sluger stadig sin mad, så nu skal jeg til at passe på at hun ikke går hen og bliver fed, men stadig har mad nok til hvalpene.
 
 
 
Dag 57: jeg har i dag mærket liv i Kikki's mave. Det er SÅ livsbekræftende ❤ 
 
Dag 59: Kikki har haft en meget urolig nat og har trukket vejret tungt. Hun vejer 10,6kg og måler 53 cm om maven.
 
Resten af dagen har hun sovet stille og roligt og har spist og drukket normalt.
 
Dag 60: Kikki har haft en rolig nat og har her til morgen spist sin morgenmad somhun plejer. Så tror heller ikke det bliver i dag.
 
Dag 61: Kikki har sovet fint igen i nat. Hun har været vågen og skrabet lidt 3 gange, men er hurtigt faldet til ro igen. Da vi stod op her til morgen, løb hun ind og satte sig foran fodertønden;-) Hun er stadig skrubsulten Og sluger sin mad.
Hun vejer stadig 10,6 kg og måler 54 cm om maven.
 
Dag 62: Så sluttede påskeferien og jeg blev ramt af loukouten. Det betød at jeg i dag måtte have min svoger til at sidde "jordmoder"-vagt. Det syntes Kikki var enormt hyggeligt og hun sov trygt hele dagen.
Jeg har også besluttet at dele hendes mad op i 3 portioner, for ikke at fylde maven mere end højst nødvendigt. Derved har jeg også kunne sætte hendes portionstørrelse lidt op igen, da hun overhoved ikke viser tegn på at det er oppe ovre.
Hvalpene har iøvrigt været rigtig aktive i hendes mave her til aften. Jeg har forsøgt at filme det, men selvfølgelig ville de ikke være lige så aktive imens. Ca. 1 min. inde i filmen sker der dog lidt.
 
 
Dag 63: Ja så er vi nået til terminsdatoen. Kikki har sovet som en sten i nat og har her til morgen spist sin morgenmad, nøjagtigt som hun plejer. Så jeg tror heller ikke at der sker noget i dag.
 
Hun vejer 10,8 kg og måler 54 cm. 
 
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com