Cavalier King Charles / CCS og EFS / Episodic Falling Syndrome (EFS)

Episodic Falling Syndrome (EFS)

Episodic Falling Syndrome (EFS) er en arvelig lidelse, som er beskrevet første gang i 1960’erne. Sygdommen er beskrevet hos flere racer, her i blandt Cavalier King Charles Spaniel (CKCS), Skotsk Terrier, Bischon Frisé, Boxer, Dalmatiner og Shetland Sheepdog.
Lidelsen går under flere navne, blandt andet: hyperexplexi, muskel hypertonisitet og paroxysmal motionsinduceret dystoni/dyskinesi.
 
Den egentlige årsag til lidelsen er endnu ukendt.
 
Resultaterne af DNAtest har vist, at der både er bærer, og hunde som er ramt af EFS, De hunde, der er ramt må ikke anvendes i avl.
Pt. må bærer anvendes i avl, men de må kun parres med hunde, der er fri for EFS.
 
Symptomerne på sygdommen kan variere fra milde til svære.
 
Eksempler på symptomer er:
- let tab af balance- og/eller koordinationsevne
- stiv/stikkende gang
- krumning af ryggen
- krampe i kæbemuskulaturen
- spasmer/kramper i for- og/eller bagben
- problemer med at rejse sig
 
Klassisk for EFS er, at hunden er ved bevidsthed under anfaldene og at hunden ikke umiddelbart er smertepåvirket.
Anfald udløses typisk ved motion, ophidselse, stress eller varme og de fleste hunde er stort set upåvirkede efter et anfald.
 
EFS viser sig typisk før 5 måneders alderen, men kan vise sig i alle aldre.
EFS forekommer hos begge køn og indenfor alle fire farvevarianter.
Diagnosen EFS stilles ud fra en DNA test.
EFS kan i nogle tilfælde behandles med stoffer, der også bruges til dyr med epilepsi, men i mange tilfælde er virkningen begrænset.
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com