Hvem er jeg / Hundehøjskole i Vrå

Hundehøjskole i Vrå

Min sommerferie i år blev holdt sammen med Abbie på Vrå højskole.
 
Det var en spændende uge i hyggeligt selvskab. 
Vi landede på skolen lørdag eftermiddag og hundene fik hilst på hinanden. Der var 25 hunde tilmeldt. 
Ugen var bygget op med træning, spændende foredrag og gode ture ud af huset.
 
Vi fik bl.a. en god introduktion til Rally Lydighed, som Abbie og jeg håber at kunne fortsætte med. Vi fik lært at give pote og er begyndt at træne "at spille død" og vi fik et par gode fif med hjem i rygsækken til at træne lidt spor og div. sjove trick-øvelser.
 
Vi var også på udflugt til en kæmpe hundeskov i Tversted - Det kan varmt anbefales. Når man har været i hundeskoven, kan man gå langs med søerne igennem klitterne og ud til stranden, hvor hundene også  har mulighed for at rende løs.
 
Ugen bød også på en tur til Nordsøakvariet, hvor hundene fik lov at møde sælerne og Betina demonstrerede hvordan man, i lighed med hundene, kan træne sælerne.
 
Foredrag:
  • Teoretisk introduktion til hundetræning
  • Rally Lydighed
  • Røgt og pleje
  • Førstehjælp v/Hjøring dyrehospital
 
Abbie var super dygtig og blev belønnet af trænerne som "kursets hund". 
 
(Nogle af billederne er taget af en fotograf fra Vrå Højskole, der fulgte os i løbet af ugen. Hans navn er tilføjet billederne)
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com