Hvalpe / Hvalpe 2017 - Abbie´s 2. kuld - "Forårs-kuldet"

Hvalpe 2017 - Abbie´s 2. kuld - "Forårs-kuldet"

D. 3/5 fødte Abbie 5 små forårsprinsesser. Pigerne er opkaldt efter forårsblomster, der alle blomster i maj. Du kan læse mere om hver hvalp i menuen til venstre. 
 
Alle hvalpe er reserveret. 
 
ny fødte
 
Den første tid.

Neonatal perioden (Babyhvalpen) - 1 - 2 leveuge
I de første 2 uger af hvalpens liv kan den nyfødte hvalp ikke andet end at sove og spise. 90% af hvalpens dag går med at sove, mens de resterende 10% benyttes til at spisning og pleje. Hvalpens nervesystem er på dette tidspunkt endnu ikke udviklet, hvalpen er døv og blind, ligesom hjerne-aktiviteten endnu slet ikke fungerer som hos den voksne hund. For at kunne orientere sig i sit miljø, benytter hvalpen lugte og følesansen. Hvalpen påvirkes derfor utroligt meget af omgivelsernes temperatur. Hvalpen vil til enhver tid forsøge at kravle mod et varmere område, hvilket ofte er moderens varme krop. Hvalpens bevægelser er dog stadigvæk ukontrollerede, hvorfor den vælter lidt rundt på må og få. Når hvalpen møder et varmt og blødt objekt, har den en refleks der gør at den automatisk begynder at patte. Tæven spiller en vigtig rolle i denne periode da hun er den der giver hvalpene føde, varme og tryghed. Da hvalpene endnu ikke selv kan komme af med afføringen, slikker moderen dem på maven for at stimulere mavetarmkanalen. På denne måde kommer hvalpen af med afføringen.
 
1 uge
 
Den 1. uge er gået stille og roligt. Abbie er en super hundemor, der virkelig elsker sine babyer. Hun er meget beskyttende og krummer sig helt sammen om dem, så det er svært at hjælpe hende med f.eks. at lægge dem til efter fødslen. Det har hun klaret helt selv denne gang.
 
Dagen efter fødslen var vi et smut forbi dyrlægen og få tjekket op på mor børn. Alle havde det godt. Hvalpene har en god suttereflex og de ser fine ud. Abbies livmoder trækker sig fint tilbage og generelt vil jeg sige at hun er kommet sig hurtigt denne her gang.
 
Pga. de svingende temperaturer udenfor i denne uge, har det også givet lidt udfordringer med temperaturen inde for og i hvalpekassen. Jeg startede som altid med en varmepude i hjørnet i kassen, men enten var den for kold eller for varm. Den er derfor skiftet ud med en varmemåtte  (som man normalt bruger i et terarie), så nu er varmen mere stabil. Abbie får det dog ofte for varmt. Så selv om hun elsker at putte med sine børn, må hun ind i mellem ud og ligge på det kølige gulv. Så ligger hun lige uden for kassen og holder skarpt øje med at Kikki og Freja ikke kommer ofr tæt på. Jeg har sat en pelspude ned i kassen, som babyerne kan putte sig med, når Abbie tager en pause. Om natten ligger hun tilgengæld hos dem konstant og hun snorker som en gammel mand - Så der er ingen tvivl om at hun er i den syvende himmel.
 
 
uge 2:
I denne uge har alle pigerne fået styr på det at spise og de tager alle fint på i vægt. Kikki har Freya har fået hilst på babyerne - ikke med Abbies gode vilje, men når jeg sidder med dem i sofaen, ser - specielt Freya - sit snit til lige at komme tættere og tættere på. 
Mandag fik de klippet negle for første gang og det var her at Kikki pludselig synes hun skulle blande sig. 
Hvalpene er i denne uge også begyndt at rejse sig noget mere op på forbenene, når de kravler rundt i kassen og de forsøger i hærdigt at få bagbenene med ind under sig, men vælter så om på siden. 
Det var ogå i mandags at Paeonia, som den første, begyndte at åbne øjnene. Så nu er de for alvor begyndt at ligne "rigtige" hunde.
 
 Den transitionelle periode (Omdannelsesperioden) - 3 leveuge
Den 3. leveuge kaldes omdannelsesperioden, fordi hvalpen her omdannes til et lille individ der kan se og høre. Hvalpen begynder så småt at kunne styre sine muskler, så den kan bevæge sig i den retning den ønsker. Hvalpes øjne åbnes i 10-14 dages alderen. Der findes en lille variation blandt de forskellige hunderacer, ligesom der er forskel på de enkelte hvalpe i kuldet. Hvalpen kan dog stadigvæk ikke se som en voksen hund, og kan kun skimte omrids af alt omkring sig. Når hvalpen er ca. 3 uger gammel, begynder den at kunne høre. Hvalpen vil fra 3 ugers alderen begynde at kunne opfatte og reagere på de ting der sker i dens omgivelser. Det er allerede fra 3 ugers alderen vigtigt, at hvalpen får en masse forskellige positive oplevelser, så den kan udvikle sig til en rolig hund, der kender omverdenens lyde og synsindtryk. I denne periode får hvalpen sine første tænder og den vil begynde at undersøge ting med munden. Hvalpene vil nu selv kunne komme af med afføringen og har ofte en tendens til at gøre dette det samme sted som moderen.
 
Uge 3:
Hold fast nu begynder det at gå stærkt. Alle piger har nu åbnet øjnene helt og man kan fornemme at de begynder at kigge lidt rundt. I starten af ugen begyndte babyerne at komme op på forbenene, når de møvede sig rundt i kassen. Et par dage efter forsøgte de at få bagbenene med ind under sig, tog et skridt og tiltede så om på siden og i dag - ja der kravler de på alle fire rundt i kassen. Jeg kan godt mærke på Abbie at det er gået stærkt i denne uge. Hun ved ikke rigtigt hvordan hun skal komme op i kassen og lægge sig, når de mæver sådan rundt lige pludselig. Så står hun lidt og kigger og de kommer helt hen til kanter, hvorefter hun så kan springe over dem. Men så vil hun også gerne lige vaske dem, og vupti er de inden under hende og forsøger at nå op, så hun igen må trippe lidt rundt, inden hun kan få lagt sig. 
 
Hvalpene har fået klippet negle igen i denne uge. Enten vokser de meget stærkt denne gang eller også får jeg ikke taget nok - men pyt. Jeg tænker at jo oftere de bliver klippet, jo mere bliver det en rutine. 
Der er også givet den første omgang ormekur i denne uge. Da jeg kom hjem fra job i fredags, fandt jeg lidt afføring i kassen med orm i, så jeg kontaktede dyrlægen og spurgte om det var okay at give dem det, selv om de var lige små nok. Det blev der heldigvis sagt ok til. 
Det er helt normalt at små hvalpe har orm. De ligger i dvale i tæven og bliver vækket under drægtigheden og overført til hvalpene enten via moderkagen eller via modermælken. 
 
Socialiseringsperioden (Den sociale periode) - 3-12 leveuge
Socialiseringsperioden er den vigtigste periode i hvalpens liv. Det er her hvalpen lærer at være et socialt individ der kan omgås andre mennesker og dyr med respekt. Hvalpen skal lære at omgås voksne mennesker, børn, hvalpe, hunde, katte og andre dyr, ligesom den skal opleve ting som cykler, biler, støvsugere, motionsløbere osv. På hundeleksikon.dk kan du finde en socialiseringsliste over situationer din hund bør møde i socialiseringsperioden.

Når hvalpen som voksen hund sættes overfor nye ting og situationer, vil den prøve at matche de nye oplevelser med de oplevelser den kan huske fra socialiseringsperioden. En dårlig oplevelse kan således præge resten af hvalpens liv, mens en god oplevelse vil give hvalpen en positiv tilgang til den nye situation. Hvis hvalpen kender til sine omgivelser og lærer at ting og individer ikke er farlige, vil den som voksen blive en mere rolig og afbalanceret hund.

Hvalpen genkender frem til 5 leveuge kun omrids af forskellige ting og individer. Det er således ligegyldigt hvilken kvinde eller mand der passer hunden eller hvilke børn der leger med hunden. Hvalpen lærer at genkende sine omgivelsers bevægelser, omrids og lyde og forbinder disse med noget positivt eller negativt. Hvalpens syn forbedres hele tiden, men er først færdigudviklet i den juvenile periode.

Hvalpens søvnbehov vil falde frem til 5 leveuge. Fra 4-5 ugers alderen begynder hvalpen at lege. Leg er en meget vigtig del af socialiseringperioden, idet hvalpen igennem leg udforsker sine omgivelser. Hvalpens muskler bliver styrket, koordinationsevnen bliver bedre og den kan så småt begynde at udføre legende jagtadfærd og dominansadfærd. Når hvalpene er omkring 10 uger
 
 
Uge 4. I denne uge er hvalpene for alvor gået fra at være små "pølser" til "rigtige hunde".
Vi startede ugen ud med, at pigerne blev introduceret til tørkost. De første 3 dage fik de mad 1 gang i døgnet. Dereefter 2 dage hvor de blev sat op til 2 gange i døgnet og nu får de det tilbudt 3 gange. Jeg starter altid mine hvalpe op med at have dem en af gange op på bordet og hjælper dem ned at spise. Når alle er trygge ved det, får de det tilbudt på gulvet sammen. Det starter altid med et værere svineri. Pigerne er generelt rigtig glade for tørkost og er blevet ret gode til at styre det.
 
I lørdags fik de alle farvehalsbånd på. Det er nogle hvalpehalsbånd med en speciel lås, der springer op, hvis man trækker i halsbåndet. Det gør at halsbåndet falder af, hvis en hvalp skulle risikere at sidde fast.
Hvalpene er blevet utrolig gode til at stå på deres ben og i starten af ugen, kom de de hurtigt og godt rundt i kassen. i søndags, da jeg kom hjem fra hunde træning. Manglede 4 af pigerne i kassen. De var kravlet over lågen og var gået på opdagelse i stuen og Abbie rendte frem og tilbage imellem dem og forsøg at holde styr på dem. Det har betyden en mindre omrokering af mine møbler, så der nu er kommet hegn op i stuen og et tæppe på gulvet, så hvalpe og Abbie har mere plads at færdes på imens jeg er på arbejdet.
De er også så småt begyndt at lege - både med hinanden og med legetøjet. De bider sig gladeligt fast i hvad der nu lige er i nærheden, uanset om det er legetøjet, tæppet, mine bukseben eller søsters ben. ører eller hale. Deres fortænder og hjørnetænder er kommet frem, så det kan godt mærkes, hvis man kommer forbi med bare tæer.
Pigerne har også sovet til middag i klapvognen et par gang og jeg har kørt den lidt rundt i stuen, så vi er klar til at komme ud i verden. Jeg havde håbet at vi kunne komme lidt ud og lytte til trafikken her de sidste par dage, men vinden har været for kraftig og kold, så det må vente lidt til vejret er mere med os. De har dog - en af gange - været lidt i haven, på armen af mig og lytte lidt til fuglene, havemaskinerne fra naboerne og duftede lidt til nogle af blomsterne. Så de første indtryk bliver lidt genkendelige, når de får lov at komme rigtigt ud.
 
Uge 5: Så er der godt nok kommet gang i pigerne. De har i løbet af denne uge indtaget hele huset og været på besøg i haven. Torsdag fik de forvildet sig over under spisebordet, fredag kom de helt over under trappen og ud i køkkenet, lørdag indtog de udestuen og et par af pigerne nåede at sætte forpoterne ud på fliserne på terassen. Søndag var vejret virkelig skidt, så der blev vi i stuen og køkkenet. Mandag var vejret skønt, så der nåede pigerne ud på fliserne og fik smagt lidt på ukrudten mellem fliserne og fredag blev de introduceret til græsplænen. Så der har virkelig været fart over feltet i denne uge. 
I mandags var vi også ude og køre bil - bare en kort tur på 5 km ud over land, så hvalpene kunne få fornemmelsen for bilens motorlyd, de mærkelige bevægelser og svingene på vejen. Jeg har et bur stående på bagsædet i bilen. Alle hvalpe tog det i stiv pote og endte med at falde i søvn inden vi var hjemme igen. 
 
Vi er også påbegyndt den daglige håndtering. Det vil sige at der er klippet negle, jeg piller ved poter, snude og øre og børsten er kommet frem og bliver kørt lidt over pelsen hver dag. Hvalpene har også fået anden omgang ormekur.
 
Kikki og Freya har også fået lov at lege og putte med pigerne uden at Abbie er over dem. Jeg tror hun er ved at være lidt træt af deres skarpe tænder, der hiver og bider i hende hele tiden nu. Det virkede lidt som om hun blev lettet, da mormor Kikki valgte at tage lidt over og putte med babyerne. Kikki er rigtig kærlig overfor babyerne og vasker og plejer dem mere end jeg overhovede kan huske, hun har gjort med sine egne hvalpe på nuværende tidspunkt. Jeg har faktisk været llidt bekymret for at hun ville lægge mælk ned, så jeg er begyndt at fjerne hende, når hun forsøger at lægge babyerne til. Det synes jeg ikke der er nogen grund til at hun begynder på nu, når havlpene er blevet så gode til at spise deres tørkost.
 
Vi har også haft besøg af Lukas og Magnus (Magnus er fra Abbies sidste kuld og Lukas er hans far). Det var sjovt at se så stille drengene kunne være i nærheden af pigerne. 
 
Så er Pigerne blevt 6 uger gamle og socialiseringen er for alvor skudt i gang.
I torsdags var vi ude og køre bil. Vi skulle til dyrlægen og chippes. Puha - det gjorde av. Fordelen ved at chippe så tidligt, er dog at det hurtigt er glemt og man er god igen. På vej hjem fra dyrlægen, kørte vi lige forbi mit arbejde og hilste på nogle søde voksne, der gerne ville dele nus ud. Om aftene fik vi besøg af Lukas og Magnus (far og søn fra sidste kuld), der gerne ville hilse på og lege lidt. Så det var nogle meget trætte baby´er der komi seng den aften.
 
Fredag var derfor hviledag, der dog endte ud i gang tordenvejr. Det tog pigerne i stiv pote. Der var ingen der reagerede på det pjat. 
I løbet af disse dage har pigerne ikke rigtig gidet deres hvalpekasse. Hvergang der har været mulighed for det er de stukket af og er gået i de voksnes hundebur for at putte. Når de er faldet i søvn der og jeg pænt har båret dem tilbage, er der ikke gået mange øjeblikke førend de igen var listet over i buret. Det var altså meget hyggeligere. 
 
Lørdag besluttede jeg derfor at fjerne hvalpekassen og finde et bur frem istedet. De voksnes er i stof og pigerne havde fået smag for lynlåsen, så derfor valgte jeg at finde et metalbur frem. Det er nu indrettet til hvalpebur under trappen. Abbie har fået lænestolen flyttet over ved siden af kassen, så hun har et sted at søge hen, når hvalpene bliver for irriterende.
Grunden til at det er sat undertrappen, er at det er tættere på udestuen og døren ud til. Det gør det lettere at starte renlighedstræningen op samtidigt.
 
Søndag brugte vi meget tid i haven. Naboen slog både græs og fik klippet hæk, så der var dejlig mange nye lyde. Pigerne spiste også deres mad derude, så det bliver okay at spise selv om der er støj i baggrunden.
 
 
Mandag fandt vi noget nyt legetøj frem - her i blandt en legetunnel. Det vagte stor glæde og nogle dejlig trætte babyer. Tirsdagsudfordringen blev de nye seler, jeg har bestilt hjem. Puha jeg var ond, men det endte da med at de fandt ud af, at man både kan lege, spise og sove med snor om maven.
 
Jeg har hele ugen igennem blødt deres mad mindre og mindre op og samtidigt sat en vandskål ved siden af deres bur, som de efterhånden er blevet rigtig gode til at drikke af. Onsdag morgen blev hvalpene introduceret til tørt tørkost. Det tog lidt længere tid at spise, fordi der pludselig skulle tygges en del på det, men alle piger klarede det så fint. Så nu er vi efterhånden også klar til lidt godbidder. Onsdag aften kørte vi ud og besøgte nogle af mine gode venner, der har en ældre stor labrador på 13 år. Han er pensioneret bombehund og har derfor et meget roligt sind og er rigtig godmodig. Jeg synes derfor at han var den perfekte store hund pigerne skulle starte med at møde. Det var super skægt. Jeg satte pigerne af på deres græsplæne, så de ligge kunne snuse lidt rundt og tisse lidt inden vi lukkede hanhunden ud. Alle pigerne endte med at smuse lidt til ham og synes at han var okay - omend nogle startede mere skræmte end andre...
 
 Uge 7: Uha hvor har vi haft travlt i denne uge. Torsdag havde vi besøg af kennel Sankær´s med deres to cavalier og en eurasius.
Fredag var det igen tordenvejr. Denne gang imens jeg var på arbejdet, men på min overvågning kunne jeg holde skarp øje med hvalpene og se at de roligt legede videre, for derefter at falde i søvn, nøjagtigt som de plejer. Det giver en god følelse i maven, at de tager det så roligt.
Lørdag fik de klippet negle. Jeg satte en gynde op i stuen, for at udfordre deres leg lidt. Om aftenen kørte vi i hundeklubben i Fladså. Vi skulle lave noget opvisning til Næstelsø byfest, så pigerne fik hilst på en masse mennesker i alle aldre. De var godt brugt da vi kom hjem og sov dejligt hele natten.
Søndag fik vi besøg af hanhunden sylvester, der er far til kuldet samt hans ejere. De skulle vælge den lille pige, der skal flytte hjem til dem. Vi fik også besøg af Ginny (søster til Abbie) og Sansa og deres familie. Sylvester er far til Sansa, så når Ulla og Martin var kørt den lange vej fra Jylland, synes vi de skulle møde noget af hans afkom.
Mandag fik vi igen besøg af Lille Hjerteblomst kommende familie. Tirsdag var hvalpene med mig på arbejdet. Vi startede på lærerværelset, hvor arbejdet nærmest gik i stå. Derefter var de med i min søde 3. kl, hvor de fik en masse nus. Så sov de lidt imens børnene lavede deres matematik og så blev der lige tid til lidt mere nus, inden frikvarteret. Efter besøget i 3. klasse, fik hvalpene lige en pause på lærerværelset, hvor jeg havde sat en hvalpegård op bag en skærm. De knold sov i 2 lektioner imens jeg passede med it-arbejde. Lige før spisepause gik vi ned og besøgte vores velkomst-klasse, der er en klasse med rigtig mange nationaliteter og børn i alle aldre. Det er en klasse, hvor vi modtager bla. flygtningebørn, hvor de lærer dansk inden de bliver udsluset til de almindelige klasser. Det var så skønt at se hvordan børnene modtog hvalpene og hvor hyggeligt hvalpene synes at det var.
Efter frokostpausen havde jeg lidt kontorarbejde tilbage og så kørte vi hjem. Det var en lang dag for hvalpene og de var meget trætte da vi kom hjem.
Onsdag havde jeg et møde i hundeklubben, så igen gik turen til Næstved. Pigerne er faktisk rigtig gode til at køre bil, de falder hurtigt til ro og sove det meste af vejen. I klubben fik de lov at løbe lidt rundt på græsplænen inden lydighedsholdet skulle træne. De fik igen hilst på nogle store søde hunde. Det var også lidt sjovt at se hvordan de store hunde faktisk blev lidt forstyrret i træningen, fordi de små banditter havde tisset på banen.
En skøn skøn uge med masser af nye oplevelser. 
 
Uge 8:
Så gik den sidste uge og mine babyer er blevet 8 uger og er klar til at forlade resen.
Vi har haft godt gang i socialiseringen i denne uge. Jeg elsker denne tid, hvor hvalpene for alvor begynder at udforske verden. De er så nysgerrige og det er dejligt at se, at selv om de bliver forskrækket eller synes noget er farligt, så varer det ikke længe førend de får mod nok til at liste sig tættere på alligevel.
Vi har været rigtig meget ude og køre i bil og de er alle blevet rigtig gode til bare at lægge sig til at sove.
 
Torsdag var vi hos dyrlægen og blive vaccineret og fået lavet sundhedsbog. Der var kun få piv, men en godbid fik hurtigt rettet op på den oplevelse. Torsdage aften havde vi besøg af Nala´s kommende familie.
Fredag havde vi besøg af Cille´s kommende familie og hende storebror Carlo fik endelig lov at møde hende.
Lørdag kørte vi til Nr. Alslev og besøgte et mindre hobby landbrug. Vi hilste på et par skrappe gaser, på høns, på geder, heste, en kanin og en kat. Det var nogle meget trætte hvalpe jeg havde med hjem.
Søndag havde vi derfor en "stille" dag hjemme, så den store oplevelse fra lørdagen lige kunne lægge sig. Vi brugte dagen på pelspleje, vi var ude og gå lidt i snor - eller prøve på det. Jeg introducerede også hvalpene til klkkeren. Det synes de var vældig sjot, der var jo masser af godbidder.
Mandag tog vi igen hjem og besøgte Nitro - den store labrador. Det var lidt sjovt, for nu var der ingen hvalpe. der var bekymrede. De løb efter ham ude i haven og ville så gerne lege med ham. Han vidste dog ikke helt hvor han skulle gøre af sif selv. Det var også meget tydeligt at hvalpene er blevet meget mere mobile. De løb rundt i den fremmede have, så vi måtte være godt efter dem for at ikke skulle stikke af under nogle store buske.
Tirsdag var de med til træning i Dch Køge. Vi fik igen trænet at gå lidt i snor og så fik vi hilst på rigtig mange søde hunde og deres ejere. Imens jeg trænede med Abbie, sad de pænt i klapvognen og fulgte med. Da træningen var slut kørte vi med Magnus og Lukas hjem til deres familie, hvor pigerne fik lov at løbe rundt i deres have og i hele deres hus og snuse endnu flere oplevelser til sig.
 
Så ud over at det er lidt svært at gå i snor, så er hvalpene så klar til deres nye familier. 
 
Uge 9: 
 
I denne uge er Cille og Nala rejst til deres nye familier. Her blev godt nok stille efter af Cille rejste - et døgns tids ihvertfald. Så havde de 4 adnre omfordelt rollerne og er blev liv og glade dage igen. Specielt Lille hjerteblomst savnede hende det første døgn. Det har været meget tydeligt her bagefter, at hun må have fulgt Cille´s gøren. Det tog hende lige et par dage, at lære at stå på helt egne ben. Nu løber hun rundt sammen med de to andre og leger igen.
 
Vejret har ikke rigtig været med os i denne uge og jeg kan konstatere at pigerne ligner deres mormor en del - Regnvejr bliver altså et "nej tak". Torden er de tilgengæld fuldstændig ligeglade med.
 
De 3 der er tilbage nu, indgår blot i dagligdagsrutinerne på ligefod med de store piger nu. Det vil sige at de kommer med på træningspladsen og de kommer med, når vi skal noget. Det betyder også at de har været med hjemme hos Mette og Connie en del gange, når Mette og jeg har skulle til træning. Så har de hygget sig hos Connie imens. Det er skønt at hvordan de bare træder ind i et "fremmet" hjem og falder hurtigt til, som om de altid har været der. 
På træningpladsen får de mødt en del fremmede hunde og de er meget nysgerrige. De løber gladeligt hen i hovede på dem, snuser og vender så om og sætter sig trygt imellem mine ben. 
Deres mad bliver ofte drysset ud på fliserne nu, da de alle er meget madglade og nærmest sluger madet i en mundfuld.
 
 
Louise Østengaard | 4660 St. Heddinge  | kennelcavakikki@gmail.com