Logo

Kennel Cavakikki

Logo

Kennel Cavakikki

Drømmevilla
CavaKikki´s After Eight (ABBIE)

født kl. 22:03- Vægt 259g

Abbie startede ud med at være den stille af pigerne. Hun elsker at putte omkring Kikkis ansigt.

Da hun fik styr på benene, blev hun en rigtig lille Bisse og på det tidspunkt den mest aktive. Hun kravler lystigt rundt og hiver og bider i alt legetøjet og hvis hun syntes Merci er for stille, er hun da ikke bleg for at bide og ruske lidt i hende også.

Senere blev hun den forsigtige af pigerne, der lige skal se tingene lidt an inden hun kaster sig ud af dem og samtidig virker hun også til at være den uafhængige (hvis man kan kalde det det). hun elsker at ligge i hvalpekassen eller i den lille kurv og hygge sig med noget legetøj.

Abbie bliver boende her hos mig.

Drømmevilla
CAVAKIKKI´S MERCI (GINNY)

Født kl. 01:15 - Vægt 295g

Ginny er den mest aktive af hvalpene og hun skal nok gøre opmærksom på sig selv, hvis der er noget hun er utilfreds med.

Hun er en rigtig lille tyksak og kan hun ikke finde mælkebaren stikker hun i en gevaldigt skrig til Kikki får hende puffet på plads. selv om hun spiser bliver hun dog ikke stille. Hun smasker og grynter højlydt imens hun hiver og slider i patten. Hun viger ikke langt fra mælkebaren og putter gerne op ad Kikkis mave eller imellem hendes bagben.

Ginnts næse var næsten helt sort da hun blev født og allerede da hun var 2 dage gamle, var trædepuderne også sorte.

Ginny er den modige af de 2 piger. Hun stormer bare derud af med 120 i timen og er ikke bange for noget som helst. Hun elsker at lege og både knurer og gør imens hun rusker i legetøjet.

Når Abbie bliver træt, forsøger hun ihærdigt at holde hende vågen. Hun bider hende i halen og i øret eller springer ind i siden på hende. Lykkedes det ikke, går turen videre til Kikki og Freya.

​Ginny skal bo hos Jacob og Charlotte i St. Tårnby, Hårlev.

Chokolade-kuldet/ 2013

Drømmevilla
Uge 5

Så har begge piger efterhånden fået styr på benene og er så småt begyndt at lege en lille smule. Jeg har sat en lille hundekurv i hvalpekassen, som de kan hygge sig i.

Renlighedstræningen er også så småt startet. Jeg har lagt en avis i den anden ende af hvalpekassen, som pigerne sættes over på, når jeg kan se det er ved at være tissetid.

Vi startede ugen med et besøg hos dyrlægen, hvor hvalpene blev chippet og fik lavet DNA-test. Dyrlægen sagde at de var nogle ordenlige basser og at de så fine ud. Så det var dejligt.

Lørdag havde vi besøg af April, der er en singleton fra Køge. Hun var rigtig sød og det var dejligt at se de 3 piger lege sammen.

Pigernes verden er også ved at blive udvidet. De har fået mere legetøj frem efterhånden som de viser interesse for det - både med og uden lyd i - og de har fået en hule sat frem i stuen som de elsker at hygge i.

Mandag formiddag var de med på terrassen. Jeg tog deres hundekurv med derud, så de havde en base at søge tilbage til, hvis verden skulle blive for stor. Om aftenen havde vi besøg af hvalpekøberne. De glæder sig rigtig meget til at få deres lille pige hjem.

Drømmevilla
Uge 6

Så gik 6. uge også og vi har haft rigtig meget at se til i denne uge.

Ugen startede med at pigerne var med på arbejdet og hilse på en masse børn og voksne, der rigtig gerne ville nusse. Det betød også 2x 40min i bil hver vej, men det betød ingenting. Pigerne sov det meste af vejen og da de vågnede lå de i deres kasse og legede.

Torsdag var vejret igen godt og vi fik udvidet have området til også at gælde græsplænen. Det var rigtig hyggeligt. De hoppede rundt og bed hoved at alle mælkebøtterne og havde en fest uden lige.

Fredag kørte vi ind og besøgte Djoey og Alvin på Amager. Endnu engang en lang tur i bilen, som begge piger klarede uden den mindste klynk. Pigerne var meget nysgerrige og ville gerne hilse på de 2 drenge.

Lørdag holdte jeg cavalier træf i haven, så igen var der gang i den og en masse hunde at snuse til og efterfølgende en masse fremmede dufte i haven.

I løbet af ugen er pigerne blevet rigtig gode til at få tisset på aviserne på gulvet eller få tisset af, når de kommer i haven.

Mandag fik de lov at komme med ud og tisse godnat. Det var lidt sjov at se, at selv Merci blev lidt mere forsigtig, når mørket havde lagt sig.

Vi har fået en ekstra kurv og transportkasse sat op i stuen. Den er de nye hvalpeejer kommet med, så de kan nå at få dufte med herfra og den af pigerne der skal flytte til dem, kan nå at vende sig til dem. Kurven har de taget godt imod. Den står op at vores sofa, så der ligger de om aften, når vi sidder i stuen

Drømmevilla
Uge 7

I starten af denne uge kom svaret på DNA testene. After Eight er fri og bliver derfor boende her hos mig. Hun skal hedde Abbie. Merci er bærer af EFS, ligesom sin mor og skal bo hos Jacob og Charlotte. Hun skal hedde Ginny.

Pigerne har også været med til Agility og hilse på alle de andre hunde og hundeførere . De er begge meget nysgerrige og fulde af gå på mod.

Jeg er også begyndt at tage dem på trimmebordet dagligt. De bliver friseret og der tjekkes tænder.

Vi har også haft besøg af Cirkeline (min søsters Beagel). Pigerne syntes den var lidt farlig i starten, men det endte dog med at hun var mere bange for dem end de var for hende.

Hvalpekassen er kommet væk og pigerne sover nu i Ginny´s kurv, der er sat ind i hvalpegården. Om dagen syntes de dog stadig at Kikki og Freya´s kurv er den bedste eller også hopper de ind i Ginny´s transportkasse og putter sig der

Drømmevilla
Uge 8

Så nåede vi frem til den sidste uge inden Ginny skal rejse. I denne uge har jeg haft travlt med at socialisere hvalpene og vende dem til den store verden.

Vi har kørt rigtig meget i bil, både sammen og hver for sig.

Vi har besøgt Maggie og April og der var vi så heldige at der også var et par børn, der syntes det var helt fantastisk med et par ekstra legekammerater. Det var dejligt, for så fik pigerne både oplevet glade legende børn og trampolin, samt en dejlig store have fyldt med nye indtryk. De betød også at de var helt færdige og sov resten af aftenen og hele natten.

Vi har også været i hundeskoven, så pigerne kunne få lov at snuse lidt rundt på egne ben og vi har haft besøg af Cirkeline (min søsters beagle)

Den store legetunnel har også været fremme og det var et kæmpe hit.

Hvalpene er også blevet vaccineret og har fået lavet sundhedsbog - det tog de i stiv pote.

Drømmevilla
Uge 4

Nu går tiden rigtig stærkt. Det er som om man kan se at hvalpene bliver større imens de sover. Jeg syntes de vokser og vokser.

Deres øjne er helt åbne og det er tydeligt nu, at de også kan høre lyde.

Det var lidt skægt i starten, for når der kom en ny lyd, så stoppede de helt op og blev den ved, krøb de straks i hjørnet af hvalpekassen. De er dog blevet mere modige i løbet af ugen.

De er også begyndt at finde interesse i legetøjet og bider gerne i fingre, tæer og tøj hvis de kan komme til det.

I denne uge er hvalpene også begyndt at få opplødt tørkost og de spiser rigtig godt. Jeg havde dem kun på køkkenbordet enkeltvis i 2 dage, så havde de styr på det og spiser nu sammen i hvalpegården - imens Kikki ligger med næsen imellem træmmerne og kigger ind og venter på at de bliver færdige så hun kan få resten.

Tirsdag fik de ormekur og fik klippet negle igen og natten mellem onsdag og torsdag, var jeg så heldig at de sov igennem. Så der fik jeg en hel natssøvn - tør man håbe at de bliver ved med det...

Drømmevilla
Uge 3

Så blev pigerne 3 uger gamle. I denne uge er pigerne blevet mere aktive og møver godt rundt i kassen. De løfter sig begge godt op på forbenene og man kan fornemme at de efterhånden forsøger at styre bagpartiet også.

Lørdag fik de klippet negle for første gang og søndag fik de sat de store markeringsbånd på, så nu er det lettere at se forskel på dem på billederne igen.

Jeg støvsuger flittigt i øjeblikket, for jeg vil gerne have at lyden af støvsugeren er noget af det første de høre, så snart ørerne åbnes. Det virker dog ikke som om de kan høre noget endnu.

Mandag blev de introduceret til klapvognen - igen fordi jeg gerne vil have at den bliver en naturlig del af deres hverdag, så vi kan komme ud og opleve verden. Kikki var dog meget skeptisk og kunne ikke helt finde ud af, hvad det var jeg havde gang i med hendes børn. Hun endte dog med at lægge sig ved siden af vognen i den times tid, de sov i den.

Freya er meget optaget af hvalpene og enten er hun blevet mere modig (i forhold til at trodse Kikki) eller også giver Kikki hende mere lov. Hun hjælper ihvertfald til med at pusle om hvalpene, hver gang hun kan se sit snit til det. 2 gange i denne uge har hun været helt oppe og vente i hvalpekassen ellers står hun pænt med bagpoterne ude på gulvet og strækker halsen så langt ind i kassen hun overhoved kan og hvis ikke jeg har sat lemmen for, er hun efterhånden ret skrap til at få hvalpene vippet ud på gulvet, for der har Kikki helt accepteret at hun vasker, nusser og plejer dem. De er dog blevet så aktive at de jo også søger mod mælkebaren hos hende - det syntes hun dog er noget mærkeligt og skynder sig at rejse sig så de ikke kan få fat

Drømmevilla
Uge 2

I denne uge er hvalpene begyndt at møve sig mere rundt i kassen. De kan selv holde hoved oprejst.

Vejret er blevet varmere, hvilket betyder at vi har fået en rigtig god temperatur i stuen. Hvalpene søger derfor ud i kanten af kassen, hvor de putter op ad den køligere væg.

Det kan godt give Kikki lidt problemer, når hun skal give dem mad. Hvis den ene finder til mælkbaren, imens den anden stadig ligger bag hendes ryg, kan hun ikke helt finde ud af hvordan hun skal få den om på plads - så må hun lige have en hjælpende hånd.

De vokser rigtig godt og er begge rundet de 800g i denne uge. Det er nogle ordentlige basser.

I går (tirsdag - dag 13) begyndte de så småt at åbne øjnene - en lille sprække i øjenkrogen.

After Eight er vokset ud af sit hvalpebånd, så det er kun Merci der stadig har halsbånd på. De skal dog lige vokse lidt mere inden de kan passe de andre bånd.

Drømmevilla
Uge 1

Så blev hvalpene 1 uge gamle og de stor trives. Kikki er en super hundemor denne gang og ligger konstant i hvalpekassen og passer på sine børn.

Det er ikke meget hun giver mig lov til at hjælpe hende og tager jeg en hvalp op slipper hun den ikke af syne.

Vi har også haft besøg af den familie, der skal have den ene af pigerne. Det var rigtig hyggeligt.

I løbet af denne uge er pigernes næser og trædepuder blevet sorte og de er begyndt at møve godt rundt i kassen.

Hanhunden - TOFFIE KOKHus

Toffi er født d. 2. maj 2010

Han er DNA testet for EFS og CCS og fundet fri for begge dele.

Han er hjertescannet med 0 i mislyd og 1 i prolaps

Han er undersøgt for løse knæ uden anmærkninger.

Toffi er udstillet med en 1. præmie i unghundeklassen og er derved godkendt til avl iflg. DRU´s regler.

​Bonus info: Toffi er hjertescannet med 0/1 i sin 6 års scanning.

Drægtighedsforløbet

Kikki er blevet parret med Toffi D. 30/1-13 (15 min) D. 1/2-13 (17 min) D. 3/2-13

Drømmevilla
Den sidste uge

Dag 57: jeg har i dag mærket liv i Kikki's mave. Det er SÅ livsbekræftende ❤

Dag 59: Kikki har haft en meget urolig nat og har trukket vejret tungt. Hun vejer 10,6kg og måler 53 cm om maven.

Resten af dagen har hun sovet stille og roligt og har spist og drukket normalt.

Dag 60: Kikki har haft en rolig nat og har her til morgen spist sin morgenmad somhun plejer. Så tror heller ikke det bliver i dag.

Dag 61: Kikki har sovet fint igen i nat. Hun har været vågen og skrabet lidt 3 gange, men er hurtigt faldet til ro igen. Da vi stod op her til morgen, løb hun ind og satte sig foran fodertønden;-) Hun er stadig skrubsulten Og sluger sin mad.

Hun vejer stadig 10,6 kg og måler 54 cm om maven.

Dag 62: Så sluttede påskeferien og jeg blev ramt af loukouten. Det betød at jeg i dag måtte have min svoger til at sidde "jordmoder"-vagt. Det syntes Kikki var enormt hyggeligt og hun sov trygt hele dagen.

Jeg har også besluttet at dele hendes mad op i 3 portioner, for ikke at fylde maven mere end højst nødvendigt. Derved har jeg også kunne sætte hendes portionstørrelse lidt op igen, da hun overhoved ikke viser tegn på at det er oppe ovre.

Hvalpene har iøvrigt været rigtig aktive i hendes mave her til aften. Jeg har forsøgt at filme det, men selvfølgelig ville de ikke være lige så aktive imens. Ca. 1 min. inde i filmen sker der dog lidt.

Dag 63: Ja så er vi nået til terminsdatoen. Kikki har sovet som en sten i nat og har her til morgen spist sin morgenmad, nøjagtigt som hun plejer. Så jeg tror heller ikke at der sker noget i dag.

Hun vejer 10,8 kg og måler 54 cm.

Drømmevilla
Uge 8

Ja, man kan ikke påstå at Kikki er besværet af sin vægt. Hun springer stadig gladeligt op i lænestolen og sofaen og kan også stadig selv hoppe ind i bilen, når vi kører i skoven. Hun er tilgengæld blevet mere træt og magter ikke selv at hoppe tilbage i bilen når vi er færdige med at gå tur.

Søndag startede hun med at grave løs i sofa og lænestol, så jeg besluttede at det var tid til at finde hvalpekassen frem, få den gjort rent og sat frem. Det kom den så i løbet af mandagen og den havde kun stået i stuen i en lille time, da damen besluttede at det var der hun skulle sove til middag.

Det har hun ikke gjort før - normalt tager hun den først i brug, når hvalpene er kommet til verden, så det er bare dejligt.

Hun vejer nu 10,5 kg og måler 53 cm omkring maven. Hun sluger stadig sin mad, så nu skal jeg til at passe på at hun ikke går hen og bliver fed, men stadig har mad nok til hvalpene.

Drømmevilla
Røngent

Tirsdag d. 26/3 var vi hos dyrlægen og få taget røntgen.

Der ligger 2 hvalpe og putter i Kikkis mave.

Drømmevilla
Uge 7

Denne uge er gået stille og roligt. Kikki bliver mere træt og gider ikke at lege så tit. Og når hun sover, så snorker hun helt vildt.

Jeg har skiftet havldelen af hendes mad ud med hvalpefoder for at afhjælpe sulten lidt og jeg har også sat hendes daglige mængde op til 140g (hun får normalt 100g), men det hjælper ikke. Hun er stadig lige sulten og laver vilde pioetter når maden skal serveres.

Hun har også været i bad i denne uge, da hendes pels bagpå var ved at være godt klistret og der altid hang grene og blade fast, når hun havde været ude.

Jeg har bestilt tid til røngent tirsdag d. 26/3-13. Det bliver spændende at se hvor mange der er denne gange.

Kikki vejer nu 9,7kg og måler 47 cm rundt om maven.

Drømmevilla
Uge 6

Så sker der for alvor noget. Jeg er så glad.

Kikki startede ugen med opkast - torsdag morgen før end vækkeuret havde ringet. Men det tog ikke appetiten fra hende, så min bekymring blev hurtigt manet til jorden.

Hendes energiniveau er også blevet mindre - ikke fordi hun ikke vil, men hun holder bare ikke så længe som hun plejer.

Lørdag tog jeg hende med til agility. Det nød hun og der var fuld fart på. Til gengæld som hun resten af dagen.

Vi har også været et par gange i hundeskoven og gå tur. Der drøner hun også afsted lige så snart hun bliver sluppet fri, men der går ikke mange minutter førend hun er ved min side og bare følger med resten af vejen.

Hendes dievorter er også blevet meget markante og lyserøde.

Kikki vejer nu 9,5 kg og måler 43 cm rundt om maven

Drømmevilla
Uge 4

Min utålmodighed bliver mindre og mindre.... Jeg syntes bestemt at Kikki virkede som om hun var vokset bare lidt. Så jeg blev da lidt skuffet da vægten stadig sagde 9 kg.

Jeg har forsøgt at mærke efter fosterhinderne, men har ikke tuer trygge for hårdt. Jeg syntes hun har virket lidt hævet, men igen - måske er det rent indbildning. Og det har ihvertfald ikke været bobler.

Ellers er der ikke den store forskel fra sidste uge og til nu. Hun er stadig lige sulten og stadig lige puttesyg.

Jeg er til gengæld lidt bekymrede for at Freya måske er på vej til at blive falsk drægtig...

Hun har pludselig fået meget travlt med at vaske Kikki op og ned ad ryggen hver aften, så hun er helt våd og snasket og pelsen står i alle retningen. Og Kikki - hun finder sig troligt i det. Tossede tøser

Drømmevilla
Uge 5

Så blev det ugen, hvor Kikki var til sin sidste udstilling. Jeg var lidt bekymrede for hvad dommeren ville sige, for jeg syntes altså hun er blevet lidt tyk at se på. Men det gik heldigvis godt og Kikki nåede at blive Guld vinder Champion inden hvalpene kommer til verden.

Kikki er stadig skrub sulten og tigger eller snupper Freyas mad og godbidder, hvis hun kan komme til det.

Jeg syntes til gengæld hun virker mere træt i denne i uge. Hun vil stadig gerne lege og gå ture, men når hun slapper af - ja så slapper hun helt af. Hun kan finde på at lægge sig i sofaen lige så lang hun er med tæppet under hoved og så snorker hun.....

Kikki vejer stadig 9 kg, men hun måler 41 cm rundt om maven nu. Så der sker da lidt

Drømmevilla
Uge 3

Så er vi nået til den uge jeg hader mest.... Utålmodigheden er ved at melde sig og jeg går og kigger efter alle de små tegn, som jeg jo et eller andet sted godt ved ikke er der endnu....Kikki er enorm sulten og sluger sin mad hurtigere end lynet. Og så tigger hun helt ekstremt. Hun render rundt og henter hjemmesko, strømper og bamser i pendulfart - aflevere dem (ligesom hun har lært) og løber så hen og stiller sig foran krukken med guffer og danser rundt i om sig selv. Så der er ikke noget at sige til at hun har taget rigeligt på igen. Derudover er hun blevet enorm putte syg. Sætter jeg mig ned, har jeg hende på skødet i løbet af et split sekundt og kan hun se sit snit til at hoppe i sengen i løbet af natten, ja så gør hun også det. Hun vejer 9 kg nu, men måler stadig 39 cm rundt om maven.

Drømmevilla
Uge 2

I denne uge har vi besøg af Frida fra Kikki´s sidste kuld. Det syntes både pigerne og jeg er rigtig hyggeligt. Kikki har både gidet putte med hende i sofaen og lege med hende - dog mest i haven. Indenfor syntes hun bestem ikke at Frda skal have lov at låne legetøjet, så hun samler det i sofaen eller forsøger at gemme det ude i gangen. Men det er dejligt at se at hun har overskud til det.

Hun spiser ligeså meget som hun plejer og kigger bebrejdende op på mig når skålen er tom, som om hun tænker "giver du ikke lidt til" og måske har jeg også været lidt nærrig for hun har tabt 200g og vejer nu 8,5 kg. Så lidt ekstra kan hun godt få i den kommende uge.

Drømmevilla
Uge 1

Så er den første uge gået. Kikki har været hjemme siden søndag aften og er efterhånden ved at være sig selv igen. Mandag var hun meget træt og sov det meste af tiden (Det er hårdt at være væk hjemmefra), men allerede tirsdag var hun klar til lidt leg igen.Freya var rigtig glad da Kikki kom hjem. Hun har været gået i sultestrejke, men er så småt begyndt at spise lidt igen.Jeg har besluttet at tilmelde Kikki udstillingen i Helle hallen sidst på måned og overvejer om hun evt. også kan stille op i Fladså. Jeg gad jo stadigvæk godt at hun måske kunne nå at blive Guldvinder champion, men det kan godt være at hun måske er for tyk til Fladså udstillingen - Jeg ved det ikke helt.Kikki vejer 8,7 kg, så det er fint.

Fødsel

D.03.03.2013 - KIKKI HAR FØDT TO STORE SMUKKE PRINSESSER - BEGGE MED RUMPEN FØRST.

Da jeg stod op i morges, havde jeg ikke troet at jeg ikke skulle i seng.

Dagen gik stille og roligt. Vi var ude og gå en tur i det gode vejr og Kikki nød det.

Fra kl. 17.35 til kl. 21.10 var Kikki i haven 6 gange for at få tømt sig. Så var jeg klar over at vi var igang med opblokningen.

Kikki har veer og synes ikke det er spor sjovt

Kl.22.03 fødte Kikki den første hvalp ude i haven. Jeg fik klippet navlestrengen og begyndte at tørre hvalpen imens vi gik ind. Kikki hoppede med det samme op i fødekassen og var klar til at vaske sin baby.

Så ringede jeg til en god træningsveninde, som havde spurgt om hun måtte overvære en fødsel inden det blev hendes tur.

Efter at den første hvalp var blevet født stoppede veerner.

Kl. ca. 23.00 gav jeg Kikki 1/2 kalktablet. Hun ville ikke drikke vandet den var opløst i, så jeg rørte en æggeblomme ud i vandet og så passede det damen.

Derefter tog jeg hende i snor igen og så gik vi igen i haven for at forsøge at få gang i nogle veer.

Kl. ca 23.30 gav jeg igen kalk og fortsatte min travetur.

Kikki var ved at være godt utilfreds med ikke at måtte være hos sin baby, så da der stadig ingenting skete ringede jeg til dyrlægen og aftalte at mødes med hende derinde (kl. 00.17)

Kikki med sin 1. hvalp, vi venter på at veerne skal begynde

Kl. ca 00.45 Dyrlæge Rikke startede med at undersøge hvalpe og sagde at den så fin ud. Så undersøgte hun Kikki og konstaterede at hvalpen havde det fint. Hun kunne ikke mærke nogle defekter. Den lå stadig i sin fosterhinde og var klar til at blive født. Så vi blev hurtigt enige om at prøve at give noget kalk og noget vestimulerende. Rikke startede med at give en kalkindsprøjtning. Den skulle virke ca. 15 min. og derefter fik hun en indsprøjtning med vestimulering (jeg har glemt navnet - det kommer senere).

Fra Kikki havde fået den sidste indsprøjtning gik der kun 7 min til hun rejste sig og begyndte at skrabe på døren - Hun ville ud og det skulle være nu.

Den sidste hvalp blev derfor født på græsplænen ved siden af dyrehospitalet.

Den stolte hundemor og hendes 2 chokoladeprinsesser

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE