født kl. 16:34 - Vægt 254g
Nala minder rigtig meget om mormor Kikki, da hun var hvalp. Hun elsker at lege med sine søskende og når hun får nok er hun rigtig god til at trække sig. Hvis hun bliver træt førend de andre finder hun en roligt sted, hvor hun kan "gemme" sig lidt og snuppe en lur.
Hun er en utrolig kærlig pige. En rigtig kælepotte, der gerne ruller om på ryggen, så man kan nusse hende på maven.
Nala skal bo hos Kia og John og der 3 børn i Værløse.
Født kl. 16:54 - Vægt 234g
Cille er meget fremme i skoene. Hun kører lidt på "duracel", så der skal meget til førend hun blliver træt. Hun er meget nysgerig og elsker at gå på opdagelsen. Hun var den første, der var ude af hvalpekassen.
Der er meget lyd på hende, hvis hun ikke får sin vilje eller ikke mener at hun bliver set.
Cille skal bo hos Mie i Farum og får en fin Ruby storebror, der hedder Carlo.
Født kl.17:02 - Vægt 226g
Lille søde Milla. Som navnet hentyder til, er hun den mindste i kuldet. Men det holder hende ikke tilbage. Hun er altid klar til at lave numre med Cille. De går ofte på rov i haven og plukker blomster eller finder en pind og så går den vilde jagt.
Ligeledes gælder legetøj, tæpper eller viskestykket de spiser på. Hvis det er muligt at snuppe det og stikke af, så er Milla igang.
Hun er også ekspert i at "blive væk". Hun er meget nysgerrig og kan komme ind de mest mærkelige steder.
Milla skal bo hos Loa og Arn og deres børn i Haslev.
Født 18:13 - Vægt 244g
Viol startede ud med at være den mest forsigtige af pigerne. Hun blev meget forskrækket i starten, når Abbie gøede f.eks når der kom nogen på besøg. Hun var også den sidste, der forlod hvalpekassen og blev klar til at opleve verden. Ved 6-7 ugers alderen var hun lige så meget en bisse som de andre piger
Den ene aften stod jeg i køkkenet og lavede mad, da jeg pludselig kunne høre en hvalp kalde - og der sad Viol ude i udestuen og kunne ikke finde "hjem".
Ved 6-7 ugers alderen var hun lige så meget en bisse som de andre piger.
Viol bliver boende her hos mig.
født kl. 18:40 - Vægt 306g
Luna havde lidt startvanskeligheder den første uges tid. Det gik hurtigt op for mig at hun "klikkede", når hun spiste, hvilket betyder at hvalpen ikke danner vacuum, når den sutter og derfor hiver luft med ind når den spiser.
Det betød at jeg måtte hjælpe hende med at spise, til hun havde lært fidusen og selv kunne patte.
Hun er til gengæld den af hvalpene, der har taget bedst i mod sin tørkost. Hun elsker mad og er altid klar til spisetid.
Luna elsker at putte i hvalpekassen, så når hun pludselig er væk, er det et godt sted at lede efter hende. Så ligger hun ofte og putter med en bamse eller med en af sine søskende.
Luna skal bo hos Ulla og Martin og deres datter Natasja, sammen med sin far Sylvester og resten af deres hundeflok.
Forårs-kuldet/ 2017
Så gik den sidste uge og mine babyer er blevet 8 uger og er klar til at forlade reden.
Vi har haft godt gang i socialiseringen i denne uge. Jeg elsker denne tid, hvor hvalpene for alvor begynder at udforske verden. De er så nysgerrige og det er dejligt at se, at selv om de bliver forskrækket eller synes noget er farligt, så varer det ikke længe førend de får mod nok til at liste sig tættere på alligevel.
Vi har været rigtig meget ude og køre i bil og de er alle blevet rigtig gode til bare at lægge sig til at sove.
Torsdag var vi hos dyrlægen og blive vaccineret og fået lavet sundhedsbog. Der var kun få piv, men en godbid fik hurtigt rettet op på den oplevelse. Torsdage aften havde vi besøg af Nala´s kommende familie.
Fredag havde vi besøg af Cille´s kommende familie og hende storebror Carlo fik endelig lov at møde hende.
Lørdag kørte vi til Nr. Alslev og besøgte et mindre hobby landbrug. Vi hilste på et par skrappe gaser, på høns, på geder, heste, en kanin og en kat. Det var nogle meget trætte hvalpe jeg havde med hjem.
Søndag havde vi derfor en "stille" dag hjemme, så den store oplevelse fra lørdagen lige kunne lægge sig. Vi brugte dagen på pelspleje, vi var ude og gå lidt i snor - eller prøve på det. Jeg introducerede også hvalpene til klikkeren. Det synes de var vældig sjovt, der var jo masser af godbidder.
Mandag tog vi igen hjem og besøgte Nitro - den store labrador. Det var lidt sjovt, for nu var der ingen hvalpe. der var bekymrede. De løb efter ham ude i haven og ville så gerne lege med ham. Han vidste dog ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv. Det var også meget tydeligt at hvalpene er blevet meget mere mobile. De løb rundt i den fremmede have, så vi måtte være godt efter dem for at ikke skulle stikke af under nogle store buske.
Tirsdag var de med til træning i Dch Køge. Vi fik igen trænet at gå lidt i snor og så fik vi hilst på rigtig mange søde hunde og deres ejere. Imens jeg trænede med Abbie, sad de pænt i klapvognen og fulgte med. Da træningen var slut kørte vi med Magnus og Lukas hjem til deres familie, hvor pigerne fik lov at løbe rundt i deres have og i hele deres hus og snuse endnu flere oplevelser til sig.
Så ud over at det er lidt svært at gå i snor, så er hvalpene så klar til deres nye familier.
Uha hvor har vi haft travlt i denne uge. Torsdag havde vi besøg af kennel Sankær´s med deres to cavalier og en eurasius.
Fredag var det igen tordenvejr. Denne gang imens jeg var på arbejdet, men på min overvågning kunne jeg holde skarp øje med hvalpene og se at de roligt legede videre, for derefter at falde i søvn, nøjagtigt som de plejer. Det giver en god følelse i maven, at de tager det så roligt.
Lørdag fik de klippet negle. Jeg satte en gynde op i stuen, for at udfordre deres leg lidt. Om aftenen kørte vi i hundeklubben i Fladså. Vi skulle lave noget opvisning til Næstelsø byfest, så pigerne fik hilst på en masse mennesker i alle aldre. De var godt brugt da vi kom hjem og sov dejligt hele natten.
Søndag fik vi besøg af hanhunden sylvester, der er far til kuldet samt hans ejere. De skulle vælge den lille pige, der skal flytte hjem til dem. Vi fik også besøg af Ginny (søster til Abbie) og Sansa og deres familie. Sylvester er far til Sansa, så når Ulla og Martin var kørt den lange vej fra Jylland, synes vi de skulle møde noget af hans afkom.
Mandag fik vi igen besøg af Lille Hjerteblomst kommende familie. Tirsdag var hvalpene med mig på arbejdet. Vi startede på lærerværelset, hvor arbejdet nærmest gik i stå. Derefter var de med i min søde 3. kl, hvor de fik en masse nus. Så sov de lidt imens børnene lavede deres matematik og så blev der lige tid til lidt mere nus, inden frikvarteret. Efter besøget i 3. klasse, fik hvalpene lige en pause på lærerværelset, hvor jeg havde sat en hvalpegård op bag en skærm. De knold sov i 2 lektioner imens jeg passede med it-arbejde. Lige før spisepause gik vi ned og besøgte vores velkomst-klasse, der er en klasse med rigtig mange nationaliteter og børn i alle aldre. Det er en klasse, hvor vi modtager bla. flygtningebørn, hvor de lærer dansk inden de bliver udsluset til de almindelige klasser. Det var så skønt at se hvordan børnene modtog hvalpene og hvor hyggeligt hvalpene synes at det var.
Efter frokostpausen havde jeg lidt kontorarbejde tilbage og så kørte vi hjem. Det var en lang dag for hvalpene og de var meget trætte da vi kom hjem.
Onsdag havde jeg et møde i hundeklubben, så igen gik turen til Næstved. Pigerne er faktisk rigtig gode til at køre bil, de falder hurtigt til ro og sove det meste af vejen. I klubben fik de lov at løbe lidt rundt på græsplænen inden lydighedsholdet skulle træne. De fik igen hilst på nogle store søde hunde. Det var også lidt sjovt at se hvordan de store hunde faktisk blev lidt forstyrret i træningen, fordi de små banditter havde tisset på banen.
En skøn skøn uge med masser af nye oplevelser.
Så er Pigerne blevt 6 uger gamle og socialiseringen er for alvor skudt i gang.
I torsdags var vi ude og køre bil. Vi skulle til dyrlægen og chippes. Puha - det gjorde av. Fordelen ved at chippe så tidligt, er dog at det hurtigt er glemt og man er god igen. På vej hjem fra dyrlægen, kørte vi lige forbi mit arbejde og hilste på nogle søde voksne, der gerne ville dele nus ud. Om aftene fik vi besøg af Lukas og Magnus (far og søn fra sidste kuld), der gerne ville hilse på og lege lidt. Så det var nogle meget trætte baby´er der komi seng den aften.
Fredag var derfor hviledag, der dog endte ud i gang tordenvejr. Det tog pigerne i stiv pote. Der var ingen der reagerede på det pjat.
I løbet af disse dage har pigerne ikke rigtig gidet deres hvalpekasse. Hvergang der har været mulighed for det er de stukket af og er gået i de voksnes hundebur for at putte. Når de er faldet i søvn der og jeg pænt har båret dem tilbage, er der ikke gået mange øjeblikke førend de igen var listet over i buret. Det var altså meget hyggeligere.
Lørdag besluttede jeg derfor at fjerne hvalpekassen og finde et bur frem istedet. De voksnes er i stof og pigerne havde fået smag for lynlåsen, så derfor valgte jeg at finde et metalbur frem. Det er nu indrettet til hvalpebur under trappen. Abbie har fået lænestolen flyttet over ved siden af kassen, så hun har et sted at søge hen, når hvalpene bliver for irriterende.
Grunden til at det er sat undertrappen, er at det er tættere på udestuen og døren ud til. Det gør det lettere at starte renlighedstræningen op samtidigt.
Søndag brugte vi meget tid i haven. Naboen slog både græs og fik klippet hæk, så der var dejlig mange nye lyde. Pigerne spiste også deres mad derude, så det bliver okay at spise selv om der er støj i baggrunden.
Mandag fandt vi noget nyt legetøj frem - her i blandt en legetunnel. Det vagte stor glæde og nogle dejlig trætte babyer. Tirsdagsudfordringen blev de nye seler, jeg har bestilt hjem. Puha jeg var ond, men det endte da med at de fandt ud af, at man både kan lege, spise og sove med snor om maven.
Jeg har hele ugen igennem blødt deres mad mindre og mindre op og samtidigt sat en vandskål ved siden af deres bur, som de efterhånden er blevet rigtig gode til at drikke af. Onsdag morgen blev hvalpene introduceret til tørt tørkost. Det tog lidt længere tid at spise, fordi der pludselig skulle tygg es en del på det, men alle piger klarede det så fint. Så nu er vi efterhånden også klar til lidt godbidder. Onsdag aften kørte vi ud og besøgte nogle af mine gode venner, der har en ældre stor labrador på 13 år. Han er pensioneret bombehund og har derfor et meget roligt sind og er rigtig godmodig. Jeg synes derfor at han var den perfekte store hund pigerne skulle starte med at møde. Det var super skægt. Jeg satte pigerne af på deres græsplæne, så de ligge kunne snuse lidt rundt og tisse lidt inden vi lukkede hanhunden ud. Alle pigerne endte med at snuse lidt til ham og synes at han var okay - omend nogle startede mere skræmte end andre...
I denne uge er hvalpene for alvor gået fra at være små "pølser" til "rigtige hunde".
Vi startede ugen ud med, at pigerne blev introduceret til tørkost. De første 3 dage fik de mad 1 gang i døgnet. Dereefter 2 dage hvor de blev sat op til 2 gange i døgnet og nu får de det tilbudt 3 gange. Jeg starter altid mine hvalpe op med at have dem en af gange op på bordet og hjælper dem ned at spise. Når alle er trygge ved det, får de det tilbudt på gulvet sammen. Det starter altid med et være svineri. Pigerne er generelt rigtig glade for tørkost og er blevet ret gode til at styre det.
I lørdags fik de alle farvehalsbånd på. Det er nogle hvalpehalsbånd med en speciel lås, der springer op, hvis man trækker i halsbåndet. Det gør at halsbåndet falder af, hvis en hvalp skulle risikere at sidde fast.
Hvalpene er blevet utrolig gode til at stå på deres ben og i starten af ugen, kom de de hurtigt og godt rundt i kassen. i søndags, da jeg kom hjem fra hunde træning. Manglede 4 af pigerne i kassen. De var kravlet over lågen og var gået på opdagelse i stuen og Abbie rendte frem og tilbage imellem dem og forsøg at holde styr på dem. Det har betyden en mindre omrokering af mine møbler, så der nu er kommet hegn op i stuen og et tæppe på gulvet, så hvalpe og Abbie har mere plads at færdes på imens jeg er på arbejdet.
De er også så småt begyndt at lege - både med hinanden og med legetøjet. De bider sig gladeligt fast i hvad der nu lige er i nærheden, uanset om det er legetøjet, tæppet, mine bukseben eller søsters ben. ører eller hale. Deres fortænder og hjørnetænder er kommet frem, så det kan godt mærkes, hvis man kommer forbi med bare tæer.
Pigerne har også sovet til middag i klapvognen et par gang og jeg har kørt den lidt rundt i stuen, så vi er klar til at komme ud i verden. Jeg havde håbet at vi kunne komme lidt ud og lytte til trafikken her de sidste par dage, men vinden har været for kraftig og kold, så det må vente lidt til vejret er mere med os. De har dog - en af gange - været lidt i haven, på armen af mig og lytte lidt til fuglene, havemaskinerne fra naboerne og duftede lidt til nogle af blomsterne. Så de første indtryk bliver lidt genkendelige, når de får lov at komme rigtigt ud.
Så er der godt nok kommet gang i pigerne. De har i løbet af denne uge indtaget hele huset og været på besøg i haven. Torsdag fik de forvildet sig over under spisebordet, fredag kom de helt over under trappen og ud i køkkenet, lørdag indtog de udestuen og et par af pigerne nåede at sætte forpoterne ud på fliserne på terrassen. Søndag var vejret virkelig skidt, så der blev vi i stuen og køkkenet. Mandag var vejret skønt, så der nåede pigerne ud på fliserne og fik smagt lidt på ukrudten mellem fliserne og fredag blev de introduceret til græsplænen. Så der har virkelig været fart over feltet i denne uge.
I mandags var vi også ude og køre bil - bare en kort tur på 5 km ud over land, så hvalpene kunne få fornemmelsen for bilens motorlyd, de mærkelige bevægelser og svingene på vejen. Jeg har et bur stående på bagsædet i bilen. Alle hvalpe tog det i stiv pote og endte med at falde i søvn inden vi var hjemme igen.
Vi er også påbegyndt den daglige håndtering. Det vil sige at der er klippet negle, jeg piller ved poter, snude og øre og børsten er kommet frem og bliver kørt lidt over pelsen hver dag. Hvalpene har også fået anden omgang ormekur.
Kikki og Freya har også fået lov at lege og putte med pigerne uden at Abbie er over dem. Jeg tror hun er ved at være lidt træt af deres skarpe tænder, der hiver og bider i hende hele tiden nu. Det virkede lidt som om hun blev lettet, da mormor Kikki valgte at tage lidt over og putte med babyerne. Kikki er rigtig kærlig overfor babyerne og vasker og plejer dem mere end jeg overhovedet kan huske, hun har gjort med sine egne hvalpe på nuværende tidspunkt. Jeg har faktisk været lidt bekymret for at hun ville lægge mælk ned, så jeg er begyndt at fjerne hende, når hun forsøger at lægge babyerne til. Det synes jeg ikke der er nogen grund til at hun begynder på nu, når hvalpene er blevet så gode til at spise deres tørkost.
Vi har også haft besøg af Lukas og Magnus (Magnus er fra Abbies sidste kuld og Lukas er hans far). Det var sjovt at se så stille drengene kunne være i nærheden af pigerne.
Hold fast nu begynder det at gå stærkt. Alle piger har nu åbnet øjnene helt og man kan fornemme at de begynder at kigge lidt rundt. I starten af ugen begyndte babyerne at komme op på forbenene, når de møvede sig rundt i kassen. Et par dage efter forsøgte de at få bagbenene med ind under sig, tog et skridt og tiltede så om på siden og i dag - ja der kravler de på alle fire rundt i kassen. Jeg kan godt mærke på Abbie at det er gået stærkt i denne uge. Hun ved ikke rigtigt hvordan hun skal komme op i kassen og lægge sig, når de møver sådan rundt lige pludselig. Så står hun lidt og kigger og de kommer helt hen til kanter, hvorefter hun så kan springe over dem. Men så vil hun også gerne lige vaske dem, og vupti er de inden under hende og forsøger at nå op, så hun igen må trippe lidt rundt, inden hun kan få lagt sig.
Hvalpene har fået klippet negle igen i denne uge. Enten vokser de meget stærkt denne gang eller også får jeg ikke taget nok - men pyt. Jeg tænker at jo oftere de bliver klippet, jo mere bliver det en rutine.
Der er også givet den første omgang ormekur i denne uge. Da jeg kom hjem fra job i fredags, fandt jeg lidt afføring i kassen med orm i, så jeg kontaktede dyrlægen og spurgte om det var okay at give dem det, selv om de var lige små nok. Det blev der heldigvis sagt ok til.
Det er helt normalt at små hvalpe har orm. De ligger i dvale i tæven og bliver vækket under drægtigheden og overført til hvalpene enten via moderkagen eller via modermælken.
I denne uge har alle pigerne fået styr på det at spise og de tager alle fint på i vægt. Kikki har Freya har fået hilst på babyerne - ikke med Abbies gode vilje, men når jeg sidder med dem i sofaen, ser - specielt Freya - sit snit til lige at komme tættere og tættere på.
Mandag fik de klippet negle for første gang og det var her at Kikki pludselig synes hun skulle blande sig.
Hvalpene er i denne uge også begyndt at rejse sig noget mere op på forbenene, når de kravler rundt i kassen og de forsøger i hærdigt at få bagbenene med ind under sig, men vælter så om på siden.
Det var ogå i mandags at Paeonia, som den første, begyndte at åbne øjnene. Så nu er de for alvor begyndt at ligne "rigtige" hunde.
Den 1. uge er gået stille og roligt. Abbie er en super hundemor, der virkelig elsker sine babyer. Hun er meget beskyttende og krummer sig helt sammen om dem, så det er svært at hjælpe hende med f.eks. at lægge dem til efter fødslen. Det har hun klaret helt selv denne gang.
Dagen efter fødslen var vi et smut forbi dyrlægen og få tjekket op på mor børn. Alle havde det godt. Hvalpene har en god suttereflex og de ser fine ud. Abbies livmoder trækker sig fint tilbage og generelt vil jeg sige at hun er kommet sig hurtigt denne her gang.
Pga. de svingende temperaturer udenfor i denne uge, har det også givet lidt udfordringer med temperaturen inde for og i hvalpekassen. Jeg startede som altid med en varmepude i hjørnet i kassen, men enten var den for kold eller for varm. Den er derfor skiftet ud med en varmemåtte (som man normalt bruger i et terarie), så nu er varmen mere stabil. Abbie får det dog ofte for varmt. Så selv om hun elsker at putte med sine børn, må hun ind i mellem ud og ligge på det kølige gulv. Så ligger hun lige uden for kassen og holder skarpt øje med at Kikki og Freja ikke kommer ofr tæt på. Jeg har sat en pelspude ned i kassen, som babyerne kan putte sig med, når Abbie tager en pause. Om natten ligger hun tilgengæld hos dem konstant og hun snorker som en gammel mand - Så der er ingen tvivl om at hun er i den syvende himmel.
Hanhunden - snuglle icebreak (Sylvester)
Sylvester er en smuk black & tan som kommer fra Tyskland.
Han er fri for EFS og CCS
Han er hjertescannet med 0/1 og undersøgt for patella uden anmærkninger (0/0)
Hans forældre er iøvrigt øjenlyst og MR-scannet uden anmærkninger.
Sylvester har en flot blank og glat pels. Han klarer sig god på udstillingerne og er Dansk Champion, Bronze- , Sølv-, Guld- og Elite Bronze Champion.
Sylvester har et fantastisk sind og laver nogle skønne hvalpe med "krudt i måsen". Så jeg forventer nogle imødekommende og aktive hvalpe.
Drægtighedsforløbet
Abbie og Sylvester har parret
Jeg har forsøgt at fodre Abbie lidt op denne gang, da jeg synes hun blev så tynd ved sidste kuld. Hun vejer derfor 8 kg, da turen går mod det jyske og besøget hos Sylvester.
Allerede da jeg er opvej hjem kommer første melding - Abbie og Sylvester har parret og hang sammen i 26 min.
Torsdag, fredag og lørdag blev der igen parret, så nu starter den spændende ventetid
Dag 59:
Abbie sover nu i stuen. Her kan hun flytte sig rundt som hun har lyst til og det giver en bedre ro.
Hun spiser stadig glad sin mad, men sover ellers en del.
Hun måler 61 cm rundt om maven og vejer 10,8 kg. (Hun vejer normalt 6,9-7,2 kg, når hun er i udstillingsform...)
Der har været godt gang i babyerne de sidste par dage og der ligger en video på Facebook/Instagram,
Hendes morgen temperatur lå på 37,9 grader
Temperatur aften 37,7 grader.
Dag 60:
Natten er gået stille og roligt. Jeg er flyttet i stuen sammen med hundene. Det skal Freya lige vende sig til. Hun synes at det er meget urimeligt at der ikke er plads til hende på den lille madras.
Abbie har været med i Fladså i dag. Jeg skulle lige træne mit rallyhold og hun ventede pænt i bilen i mens. Hun synes dog det var lidt snyd at hun ikke måtte være med, når vi nu var kørt derud.
Hun vejer 10,9 kg og måler 61 cm.
Morgentemperaturen var på 37,6 grader.
Aftentemperatur: 37,4 grader
Uge 6 er gået stille og roligt. Abbie er begyndt at lave små lyde. Hun siger lyde når hun lægger sig og udånder. Hun snorker og trækker vejret tungt, når hun sover og hun småbøvser jævnligt. Så jeg tænker der er noget der er begyndt at trykke. Hun er også begyndt at tilte om på siden, når hun ligger ned i længere tid af gangen.
Hendes mave er vokset og hendes dievorter er blevet meget store.
Hun trækker heller ikke så meget mere når vi går tur - lige med undtagelse, hvis der skulle komme en kat forbi.
Abbie vejer nu 9,2 kg og måler 49,5 cm rundt om maven.
Så er vi ved at være ved vejs ende. Abbie er blevet meget stor og det er tydeligt at se, når hun vralter rundt i haven, at hun er ved at være lidt besværet af sin vægt. Hun kan dog sagtens stadig hoppe op i sofaen.
Torsdag var vi et smut på Faxe dyrehospital og få røntgen. Der gemmer sig i hvert fald 4 babyer i hendes mave. Dyrlægen og jeg var lidt i tvivl om der måske ligger en 5 hvalp og putter sig. Vi synes vi kan se en rygsøjle, men ikke noget hoved. Så om det er en hvalp, der har flyttet sig imens der er taget billede eller om der ligger et hoved bag ved tarmene (der desværre var fyldte, selv om hun var fastende) og gemmer sig, vil kun tiden vise.
De sidste par dage er der blevet godt gang i babyerne. Det er tydeligst når Abbie ligger og hviler sig. Jeg har ihærdigt forsøgt at få det filmet, men hver gang jeg tager telefonen frem for at filme, løfter Abbie hoved og begynder at logre og så kan man intet se.
Hun er også begyndt at få det rigtig varmt om natten. Hun pruster og stønner. I nat var den hel gal og det endte med at vi gik i stuen og sov videre. Her lagde hun sig på det kølige gulv og det virkede til at det var det ser skulle til.
Hun er ikke rigtig begyndt at bruge hvalpekassen endnu, men Kikki til gengæld synes at det er helt vildt hyggeligt at putte i den.
Abbie vejer nu 10,2 kg og måler 59 cm rundt om maven
Så er vi halvvejs og Abbie er "meget" drægtig. Hun er træt og sover en del. Hun gider ikke lege, men vil stadig gerne gå tur og træne. Hun var nærmest overgearet da vi var afsted i går.
Hun er skrupsulten og spiser alt hvad hun kan komme i nærheden af og hun tigger gerne ekstra guffer ved alle lejligheder.
Hun har fået en fin lille topmave og dievorterne er meget store.
Hun vejer 8,8 kg og måler 43 cm rundt om maven
Den 7. uge er nu gået og det er utroligt hvor meget der kan ske på så kort tid.
Abbie sover stadig meget, men er stadig klar til gåture og sjov. I lørdags var vi til rallystævne. Jeg havde lidt mine betænkeligheder - om hun nu var blevet for stor - og havde besluttet mig for ikke at presse hende til noget hun ikke ville. Vejret var ikke fantastisk, men Abbie var på og hun endte på en 2. plads. Selv dækøvelsen sad lige i skabet selvom græsset var vådt.
Resten af påsken stod på ren afslapning. Abbie har trisset lidt rundt i haven og er da stadig klar til at gø lidt af naboen eller hvis der skulle komme en kat forbi. Mandag og tirsdag har jeg dog lagt mærke til at hun bevæger bagbenene parallelt, når hun løber gennem haven. Så det er nok blevet for hårdt at løbe almindeligt.
Mandag satte vi fødekassen op og Abbie og Freya hoppede med det samme i kassen og skulle lige tjekke ud om den var i orden. De snuppede en lur i den, men ellers har hun endnu ikke brugt den.
Jeg har valgt en ny placering i stuen til den i år, for at afskærme Abbie lidt i stuen, da hun var meget obs på de andre hunde sidst hun havde hvalpe.
De sidste par aftener har Abbie haft svært ved at finde hvile. Pludselig farer hun op af sofaen eller fra madrassen på gulvet - Jeg tænker at det er de små i maven, der er begyndt at røre lidt på sig, men jeg har endnu ikke haft held med at mærke noget selv.
Abbie vejer nu 9,7 kg og måler 54 cm rundt om maven.
Denne uges billede har jeg taget oppe fra, hvor Abbie ligger og hygger sig på det varme gulv på badeværelset - Her kan man rigtigt se den tykke mave bule ud.
Denne uge har ikke været meget anderledes end de to foregående. Hun vil stadig rigtig gerne putte, men er også klar både til gåtur og træning.
Et af de tegn, der er kommet til i denne uge, kan jeg takke Lukas og Magnus for. Vi var til hundetræning i søndags, nøjagtigt som vi plejer, og efter træning spiser vi frokost imens hundene plejer at snuppe en lur efter dagens arbejde. Meeen ikke i søndags. Lukas og Magnus var helt pjattede med Abbie - sådan hel løbetidsagtigt. Så det endte med at vi måtte skille dem fra hinanden og hyggen blev nået kortere end den plejer.
Det er meget normalt at tæven dufter lidt a la løbetid, når hun er drægtig. Så jeg håber drengene får ret.
Abbie spiser som hun plejer og vejer 8,1 kg. Hun måler stadig 38,5 cm rundt om maven.
Så er jeg ikke længere i tvivl. Der er helt sikkert små poter på vej.
Abbie er bare træt. Hun har slet ikke den energi, hun ellers lægger for dagen og så er hun begyndt at vokse.
Fredag var hun i bad, da vi skulle på udstilling lørdag og her var alt helt normalt, men allerede lørdag, da hun skulle børstes færdig, kunne jeg mærke en lille bule på maven. Hendes dievorter er også vokset og har fået en fin lyserød farve.
Abbie er lige så sulten som hun plejer at være og går ofte og småbøvser bagefter.
Hun vejer 8,4 kg og er vokset til 40,5 cm rundt om maven.
De 2 første uger er gået og jeg bobler af spænding inden i.
Abbies løbetid er slut og det bliver spændende at se om parringen har båret frugt og hvor tidligt hun vil vise de første tegn.
Pt. er hun et frygteligt puttehovede. Hun vil så gerne ligge i sofaen og hygge, enten med mig eller de to andre - nøjagtigt ligesom sidst.
Hun vil stadig gerne gå tur og elsker at træne - både hjemme og på træningspladsen.
Abbie vejer 8,2 kg og måler 38,5 cm rundt om maven. Hun er stadig på halv almindelig kost og halv hvalpekost
den sidste uge
Dag 62: Abbie har været lidt mere hvileløs i nat. Hun har ikke rigtig pustet, men bare trasket lidt rundt.
Appetiten fejlede ikke noget i morges og hun ville også gerne med ud og gå tur.
Hendes temperatur lå på 37,3 grader, så lidt lavere end tidligere, men hun virkede stadig frisk, så vi kørte på arbejdet og jeg fik passet mine ting, imens en sød kollega mente at det var bedst at hun sad og nussede Abbie imens :) det synes Abbie var hyggeligt.
Her omkring kl. 10:00 er Abbie dog begyndt at blive lidt urolig. Hun kan ikke rigtig finde hvile og hun er begyndt at puste lidt. Så nu er vi kørt hjem igen og så må vi se om det udvikler sig.
temperatur kl. 12:00 - 36,9 grader
temperatur kl. 14:00 - 37 grader
temperatur kl. 16:20 - 37,3 grader
temperatur kl. 22:00 - 36,7 grader
Abbie sover...
Dag 63: Så nåede vi termins datoen.
Abbies temperatur faldt igen i går aftes. Hun har været lidt rastløs i nat. Har gået meget rundt og har gravet lidt i alle kurvene og hver gang hun er kommet forbi mig, synes hun lige at jeg skulle vaskes lidt på hånden, armen eller i hovede. Meget kærligt, men piv irriterende...
Kl. 4:30 ca. bad hun om at komme ud og tisse, hvorefter hun faldt lidt til ro igen. Kl. 7:35 stod vi op og Abbie spiste sin morgenmad.
temperatur kl. 7:45 - 36,9 grader.
Fødsel
D. 03.05.2017 fødte Abbie 5 smukke forårsprinsesser
Dagen startede stille og roligt. Abbie skiftevis sov og trissede rundt. Hun halsede lidt, men ikke meget. Omkring middagstid gik vi en tur og mærkeligt nok var det Abbie der havde mest fart på og trak afsted med Kikki og Freya.
Efter gåturen begyndte Abbies pusteri og rastløshed at trappe lidt op, så jeg ringede efter Mette og Christina, der ligesm sidst, havde sagt at de gerne ville hjælpe til.
Abbie rendte mere og mere i haven og tissede og tissede og kl. 14:40 troede vi faktisk at vandet gik. Der kom en stor sø på fliserne. Abbie pustede dog stadig og veerne tog til og kl. 16:00 kom hideblæren til syne og sprang.
Kl. 16:34 kom den første hvalp til verden ude i haven. En fin Ruby tæve på 254 g
Abbie blev lokket med ind i hvalpekassen og vaskede og puslede om sin lille baby. 20 min senere kl. 16:54 kom næste hvalp til verden. En bl/t tæve på 235 g.
Og nu gik det stærk, for imens vi fik tørrede og vejet den lille pige fødte Abbie hvalp nr. 3 - kun 8 min senere end nr. 2. Endnu en fin bl/t tæve på 226g kom til verden
Abbie var meget stolt over sine babyer, der fint lå og spiste hos hende. De to bl/t tæver fandt hurtigt selv vej til mælkebaren og efter kort tid fulgte runyen trop.
Abbie slappede lidt af med sine piger, imens vi andre tydeligt kunne se den næste hvalp røre på sig i hendes mave. Tiden gik og jeg begyndte at blive lidt bekymrede for om fødslen var gået i stå. Jeg fik Abbie ud af kassen og med i haven og traske lidt rundt.
Det fik sat gang i veerne igen og kl. 18:13 kom hvalp nr. 4 til verden. En fin ruby tæve mere på 244g
Så blev det spændende, for var der nu 4 eller 5. Vi fik mærket Abbie efter på maven og det var ret tydeligt at der stadig var en hvalp mere i hende.
Sidste hvalp krævede dog noget mere arbejde og der måtte en del veer til førend den så dagens lys. I mellem veerne sprang Abbie ud af kassen og begyndte at rende rundt om sofabordet. Det var lidt sjovt at se, men det virkede som om at det lige satte gang i de sidste kræfter til at få den sidste hvalp sat i verden.
Kl. 18:40 blev den sidste hvalp født. En ordenlig basse på 306g og mindsanten om ikke også var en fin rubytæve.
Onsdag d. 3/5-2017 fødte Abbie 5 smukke forårsprinsesser.
Dagen startede stille og roligt. Abbie skiftevis sov og trissede rundt. Hun halsede lidt, men ikke meget. Omkring middagstid gik vi en tur og mærkeligt nok var det Abbie der havde mest fart på og trak afsted med Kikki og Freya.
Efter gåturen begyndte Abbies pusteri og rastløshed at trappe lidt op, så jeg ringede efter Mette og Christina, der ligesm sidst, havde sagt at de gerne ville hjælpe til.
Abbie rendte mere og mere i haven og tissede og tissede og kl. 14:40 troede vi faktisk at vandet gik. Der kom en stor sø på fliserne. Abbie pustede dog stadig og veerne tog til og kl. 16:00 kom hideblæren til syne og sprang.
Kl. 16:34 kom den første hvalp til verden ude i haven. En fin Ruby tæve på 254 g
Abbie blev lokket med ind i hvalpekassen og vaskede og puslede om sin lille baby. 20 min senere kl. 16:54 kom næste hvalp til verden. En bl/t tæve på 235 g.
Og nu gik det stærk, for imens vi fik tørrede og vejet den lille pige fødte Abbie hvalp nr. 3 - kun 7 min senere end nr. 2. Endnu en fin bl/t tæve på 226g kom til verden.
Abbie var meget stolt over sine babyer, der fint lå og spiste hos hende. De to bl/t tæver fandt hurtigt selv vej til mælkebaren og efter kort tid fulgte runyen trop.
Abbie slappede lidt af med sine piger, imens vi andre tydeligt kunne se den næste hvalp røre på sig i hendes mave. Tiden gik og jeg begyndte at blive lidt bekymrede for om fødslen var gået i stå. Jeg fik Abbie ud af kassen og med i haven og traske lidt rundt.
Det fik sat gang i veerne igen og kl. 18:13 kom hvalp nr. 4 til verden. En fin ruby tæve mere på 244g
Så blev det spændende, for var der nu 4 eller 5. Vi fik mærket Abbie efter på maven og det var ret tydeligt at der stadig var en hvalp mere i hende.
Sidste hvalp krævede dog noget mere arbejde og der måtte en del veer til førend den så dagens lys. I mellem veerne sprang Abbie ud af kassen og begyndte at rende rundt om sofabordet. Det var lidt sjovt at se, men det virkede som om at det lige satte gang i de sidste kræfter til at få den sidste hvalp sat i verden.
Kl. 18:40 blev den sidste hvalp født. En ordenlig basse på 306g og minsanten om ikke også var en fin rubytæve.
Efter fødslen kom der hurtig ro i hvalpekassen. Det var tydeligt at mærke på Abbie at hun var træt nu. Lidt over 20:00 fik hun lidt mad og så var det godnat til hende. Hun har haft det lidt varmt i nat imens livmoderen har trukket sig sammen, men jeg synes ikke det har været så slemt som sidst.
Her til formiddag har vi været et smut hos dyrlægen og få tjekket op på alle babyerne og Abbie. Alle hvalpe var finde og Abbies livmoder havde trukket sig fint sammen. Så nu står den på ren afslapning og babyhygge.
For at kende forskel på alle pigerne er de mærket med neglelak på rumpen - derfor de lyse pletter.