Nyheder 2022







D. 15.07.22: 🌟Cakichaspa’s Kikki 25.10.07-14.07.22🌟 I går sagde vi pænt farvel til verdens dejligste Kikki-mus❤️ Vi havde fundet en sød dyrlæge, der kørte ud, så vi kunne sige farvel her hjemme i haven. Det var så fint og den bedste afsked med dig ❤️ du sov stille ind i mine arme ❤️ Du var min første baby - 5 dage gammel så jeg dig første gang. Købt med “hoved under armen” fordi jeg ville ha’ en hund nu, men det bedste køb til dato. Du er grundstenen i alt hvad jeg har gjort og alt hvad jeg har lært. Vi startede på hvalpehold i Dch i starten af 2008 og fortsatte derefter med lydighed og agility. Senere prøvede vi også rally, men det havde du slet ikke tålmodighed til. Det gik alt for langsomt, så agility blev din sport og du løb til du fyldte 11 år. I 2010 kom dit første kuld til verden - 4 skønne babyer, der startede hele eventyret i min lille kennel. Og selv om det aldrig var meningen at du skulle udstilles (det pjat gad jeg ikke….) så var du en stjerne i ringen og elskede at vise dig frem og sammen fandt vi ud af at den verden også var helt fantastisk. Tilbage i de gamle DRU-tider vandt du et hav af titler, du blev bedste tæve 17 gange og 12 gange blev du bedste veteran. Du har overlevet halvdelen af dine børn og jeg nåede et kort øjeblik at have 4 generationer under samme tag. Du har fulgt mig i tygt og tyndt. Du har altid kunne mærke når jeg har haft en dårlig dag - så har du ikke viget dig fra min side. Selv om du ikke lavede meget spektakel på dine gamle dage, er her helt ubeskriveligt tomt. Jeg savner din snorken, dine lyde og dine utallige pirouetter hver gang du bad om mad eller godbidder. Jeg kommer virkelig til at savne dig. Du vil altid have en hel særlig plads i mit hjerte ❤️


​D. 22.06.22: Nu har Dora boet hos os i 8 uger og hun er faldet rigtig godt til. Viol og hende leger uafbrudt, når hun ikke har travlt med at have tænderne i et eller andet..... Hun bider i ALT! Vi er begyndt til hvalpe rally. Det er jeg meget spændt på. Jeg syntes ikke rigtigt hun rykker nogen vegne, men den lille hale logre glad imens vi er der. Vi har været på 2 udstillinger, hvilket e gået rigtig godt. Vi arbejder stadig på at kunne stå og vise tænder....man må faktisk ikke bide dommeren i fingrene.....til gengæld går hun rigtig fint og det er blevet til 2x bedste baby i racen.


D. 29.04.22: April måned har været en følelsesmæssig rutsjetur. Vi startede måneden d. 9/4 med cavalierklubbens dobbeltudstilling i Dalmose. Viol gik fantastisk god i ringen og på 1. udstilling blev hun nr 1 i åbenklasse og 4 bedste tæve. Anden udstilling gik også fint. Her blev hun nr. 2 i åben kl. Falke var også med og stillede i mellemklassen og på 1. udstilling blev hun nr 1 i klassen og 2. udstilling blev hun nr 2. En fantastisk dag. I samme weekenden blev Abbie rigtig dårlig. Hendes vejrtrækning stæk voldsomt og hun begyndte at kaste op, hver gang hun hostede. Mandag skulle vi ind og scannes på universitetshospitalet på Frederiksberg og desværre var meldingen ikke god. Abbies hjertesygdom var meget fremskreden og hun havde fået vand i lungerne. Der ud over fandt de ud af at hendes hjerte desværre også havde rigtig svært ved at pumpe blodet rundt i kroppen. Jeg måtte derfor tage den svære beslutning og give hende fred. Det var en rigtig hård beslutning.... Fredag gik turen til Bjerringbro for at besøge Dora. Den skønneste lille b&t tæve, der flyttede ind i onsdags. Mit cavalierhjerte er smeltet. Hun er den skønneste lille bandit og jeg glæder mig til at lære hende bedre at kende. I næste uge går turen igen til Frederiksberg, så vi kan hente Abbies aske hjem. Hun skal hjem og stå på hylden ved siden af Freya. Og så priser jeg mig lykkelig over at Lissi opfordrede - og holdt fast i - at vi skulle have tage et billede af vores 4. røde generationer, der nu pryder toppen af siden. ​Det billede betyder alt for mig i dag.


D. 17.02.22: Så fik vi skudt årets udstillinger i gang igen i weekenden.

I weekenden hold Cavalierklubben deres første udstilling.

Cavakikki´s Falke stillede i junior og fik very good

Cavakikki´s BoogieWoogie (Magnus) stillede i åben og fik very good.

Viol stillede i åben og fik excellent. De fik alle 3 nogle fine kritikker.


Udover udstillingen skulle årets hunde fra 2021 kåres. Abbie blev kåret som årets bronze veteran tæve 2021 og Viol blev kåret som årets guld sportshund i rally lydighed i begynderklassen 2021.

Jeg er så stolt af alle min hunde og mine hundebørn