Kennel Cavakikki


v.Louise Østengaard


  • Hvem er jeg
  • Mine piger
  • Hvalpe
  • Kontakt
  • Nyheder

d.29.08.19 - Viol er blevet parret



Det har været noget af et begivenhedsrigt døgn, hvor vi har krydset landet, Viol er blevet parret og jeg har lært en ting eller to om progesteronmåling....



Onsdag d. 28.08.19 havde jeg bestilt en tid til progesteronmåling af Viol.

Det er første gang jeg kaster mig ud i det, så det var jeg noget spændt på.


Normalt parrer man på en progesteron værdi, der ligger mellem 10-12 ng/ml og inseminerer på en måling på ca. 19 mg/ml, men Viol tog fuldstændig fusen på mig og lagde ud med en måling på 24 mg/ml.....


Heldigvis er Viggo´s ejer både tålmodig, hjælpsom og fantastisk flink. Så da jeg stod klar i hendes indkørsel kort efter midnat, var hun klar til parring og ca. ½ time senere havde Viggo styr på situationen.


Så nu krydser jeg fingre og håber at alt bøvlet og de lærerige oplevelser giver små poter i slutningen af okt.


Jeg bestiller tid til scanning, så spændingen kan blive udløst.



d.11.09.19 - ca 2 uger henne



Der er bestilt tid til drægtighedsscanning torsdag d. 26.09.19



Der er nu gået ca. 2 uger siden vi var på besøg hos Viggo. Viol´s løbetid er overstået, så hverdagen skulle gerne have meldt sig og det er nu tid til at kigge efter de "symptomer", man som opdrætter altid er så spænd på og som altid er så farlige at konkludere noget som helst ud fra.

Jeg tror ikke at det er nogen hemmelighed, at når man har fået sin hund parret, så glæder man sig til små poter i huset og selvfølgelig prøver man at se alle de tegn på drægtighed, der overhoved er mulige at se. Og der gør jeg selvfølgelig også.


Min første glæde var i søndags, da Viol endelig besluttede at "være på" da vi var i konkurrence. Nu er vi blevet IB´et (Ikke Bestået) hele sommeren og endelig spillede det. Vi blev nr 4 i begynder kl. og nr. 2 til sjællandsmesterskabet i begynder kl. Jeg er pave stolt at min "lille baby", der endelig er ved at blive voksen.


I forhold til hendes løbetid, synes jeg ikke at hendes bryster har trukket sig tilbage... de stikker stadig tydeligt frem, så jeg holder skarpt øje med om de ændre farve til lyserød - hvilket er et af de mange drægtighedstegn.


Et andet tegn jeg er blevet gjort opmærksom på, er at tandkødet skulle blive lysere på drægtige tæver efter ca 3. uge. Det har jeg aldrig hørt om før, men jeg har troligt taget et billede af Viols tandkød og så må vi se hvad der sker...


Da vi var hos dyrlægen og få målt progesten vejede Viol 8, 4 kg

og hun målete 41 cm rundt om livet - det gør hun stadigvæk.



d.26.09.19 - Viol er ikke drægtig, desværre



Torsdag d. 26.09.19: Vi har været på Ølby dyrehospital og blive scannet.


Der er desværre ingen hvalpe i VIol i denne omgang, men Nina kunne se at der havde været 1 hvalp, som var blevet resorberet.


Det betyder at hun godt kan blive drægtig og jeg vil derfor få hende parret igen i næste løbetid til marts.



Tilbage til forsiden


Hvalpe fra Cavakikki
Mine Piger
Til toppen