Nyheder 2019







Her finder du nyhederne, når de forsvinder fra forsiden. Så kan du altid se, hvad der er sket i årets løb.

Er du nysgerrig på de foregående år, er der linket til tidlige nyheder nede i bunden af siden.


D.03.12.19: I weekenden var vi til årets sidste udstilling i cavalierkluibben. Viol gik fantastisk og viste sig fra sin bedste side. Det var en sand fornøjelse. Hun fik excellent og en fin kritik. D. 23.11.19 fik vi afviklet den sidste omgang af rallydysten. Både Viol og Abbie sluttede af på en 2. plads. Viol´s var dog noget mere fortjent end Abbies. Viol lavede en enkel fejl, der kostede os 3 point og sluttede af med 97 point. Abbie var i hopla, så meget at hun glemte at vi skulle samarbejde. Det kostede en del og vi endte med 71 point.


D. 26.09.19: Vi har været på Ølby dyrehospital og blive scannet. Der er desværre ingen hvalpe i VIol i denne omgang, men Nina kunne se at der havde været 1 hvalp, som var blevet resorberet. Det betyder at hun godt kan blive drægtig og jeg vil derfor få hende parret igen i næste løbetid til april.


11.09.19: Der er opdateret om Viol´s drægtighed - klik på knappen længere nede.


10.09.19: Nederst på siden har jeg indsat link til de samarbejdspartnere jeg benytter. Dansk Kennel Klub og Cavalierklubben - selvfølgelig! DcH Danmark - fordi jeg er "DcH-menneske". Jeg vil til hver en tid anbefale at du socialisere din hvalp gennem et hvalpehold hos DcH og vi har et fantastisk fællesskab i Rally-verdenen (i hverfald på sjælland). Til sidst er der indsat et link til Essential Foods, hvilket er det foder jeg bruge til mine hunde og hvalpe. Det eneste foder både Kikki og Freya har fungere optimalt på. Har du kennel? - så kontakt mig gerne og jeg vil formidle kontakten, så du får en kennelaftale.


09.09.19: I søndags var der sjællandsmesterskab i rally lydighed. Både Abbie og Viol stillede og begge var på og havde fuld kontakt. Der var mange dygtige hunde den dag og jeg er super stolt af mine piger. Viol blev nr. 4 i sin klasse og nr 2 i sjællandsmesterskabet for begynder med 84 point. Abbie havde fuld fart på og blev for 3. år i træk sjællandsmester i år i øvet klasse med 91 point.


02.09.18: Sikke en forrygende weekend. Fredag afviklede vi rallydysten Q3, hvor både Viol og Abbie blev nr. 2 i hver deres klasse med 90 point. Lørdag morgen kørte Viol og jeg igen tilbage til det jyske, hvor den stod på udstilling til cavalierklubbens årlige festival. Det var en skøn weekend med 2 x ecellent og flotte kritikker.


29.08.19: Det har været et begivenhedsrigt døgn, hvor Viol er blevet parret og jeg har lært en ting eller to om progesteronmåling.... Læs mere om den smukke hanhund og parringen under hvalpe....


25.05.19: Vi har været til rallystævne i DcH Roskilde, hvor Viol igen havde en fest. Hun fik 91 piont og blev nr 2 i begynder klassen. Abbie havde til gengæld alt alt for travlt.... så vi måtte have en IB med hjem.....


15.05.2019: Det har været en travl weekend. Fredag og lørdag var Viol og jeg afsted til udstilling i Roskilde. Begge dage endte med en very good og en 3. pl i åben kl. Søndag stod den så på rally i DcH Faxe. Det var første gang Viol skulle stille i åben kl. og det gik over alle forventninger. Hun bestod med 74 point. Begynder kl. klarede hun også super sejt. Vi fik 90 point, men der var mange dygtige hunde, så vi endte på en 4. pl. Jeg elsker at arbejde med det lille myr. Hun er altid så glad, så hendes hale logre så meget at hun næsten slår krølle på sig selv. Abbie er flyvende i øjeblikket og fik igen 98 point og en 2. pl i øvede kl. Dagens bedste nyhed - DKK har anerkendt mit kennel mærke, så nu er vi max klar til små poter.


5.05.19 I dag har vi afviklet rallydysten Q2 i Faxe. Viol havde en super dag - jeg elsker at arbejde med hende, det er en sand fornøjelse. Hun gik super godt og blev nr. 2 med 83 point. Abbie er virkelig i hopla i øjeblikket - lidt for meget hopla måske... - hun havde virkelig fart på i dag og jeg måtte næsten løbe efter hende. Hun endte som nr. 3 med 91 point (og hun stiller i ekspert i rallydysten, så vi kan få noget erfaring). P.g.a. en sygemelding fik jeg chancen for at debutere som dommer i dag og dømte øvet kl. Det krævede en del overblik, men det er helt sikkert en udfordring, der skal udforeskes noget mere...


01.05.2019 I weekenden havde Viol debut til sit 1. rallystævne i DcH-regi. Det var en super hyggelig dag i Vordingborg, der dog startede med regn og vådt græs. Hun var super meget på og fik 82 point og blev nr 4 på dagen. Jeg er så stolt af hende. Abbie stillede i øvedekl. og blev nr. 2 med 98 point. Jeg frygtede at det var hendes sidste ooprykningspind, men alle vores konkurrencer har været under samme dommer, så vi bliver i øvede klasse lidt endnu. I åben klasse var Abbie en stjerne. Hun gik til 93 point og blev nr. 3 - Det er helt vildt.


09.04.2019 I weekenden havde Viol debut til sit 1. officielle rallystævne i DKK Kreds 1. Hun var super meget på og fik 75 point og in 1. pind. Abbie stillede i øvedekl. og blev nr. 2 med 94 point. Det var hendes sidste pind i øvede kl., så hun er nu Rally øvedemester. Mandag var vi på KU Sund, hvor Abbie og Kikki skulle være med i et par forskningsprojekter. Vi venter spændt på mail fra Lisbeth med resultaterne, men umiddelbart har Abbie stadig 1 i mislyd og 2 i prolaps Kikkis mislyd er dog blevet værre. Hun har nu 3 i mislyd. Der var stor ros til begge piger fra Lisbeth.


D.11.01.19:

I går måtte jeg tage et af mine livs sværeste beslutninger. Vi har sagt farvel til Freya.


Freya har skrante en del det sidste stykke tid og de sidste 14 dage er det gået stærkt ned af bakke. Jeg måtte derfor traffe den svære beslutning af give hende fred. Jeg har valgt at donere hende til forskningen, da hun i forvejen har været med i rigtig mange forskningsprojekter. Torsdag eftermiddag kørte vi alle derfor ind til Lisbeth på KU, hvor Freya først fik sin sidste hjertescanning, der viste at hendes hjerte var meget forstørret og at hjerteklapperne overhoved ikke kunne nå hinanden mere. Efterfølgende fik hun fred og vi satte og på gulvet, så Kikki, Abbie og Viol også fik mulighed for at sige farvel.


Freya var en ener. Hun havde sine helt egne lyde, helt egne regler og sin helt egen måde at få opmærksomhed på. Hun vil altid blive elsket og være savnet.