Jeg er nok ikke den eneste, der har gået og ventet med længsel efter denne løbetid. Glæden var derfor stor da jeg d. 7. marts fandt blod på gulvet. Desværre var det ikke Viol men Abbie, der var gået i løb. Heldigvis trak det Viol med og allerede en uge senere d. 14. marts gik hun i løb også.
Jeg bestilte derfor tid til 1. progesteron måling allerede d. 20. marts - på dag 7, da jeg ikke skulle risikere, at hun tog rumpen på mig igen. Hendes progesteron lå kun på 3,7 - dvs at hun stadig ikke havde haft ægløsning. Vi testede derfor igen dagen efter - lørdag d.21. mart, hvor den allerede var steget til 5.
Da progesteronen ca stiger til det dobbelte på 2 døgn, valgte jeg at køre afsted mandag morgen og ligesom sidst var Viggo glad for at se os og vi fik hurtigt en parring i hus.
Pga. disse "corona"-tider valgte jeg at nøjes med en enkel parring og køre hjem igen, så vi ikke havde mere kontakt en højst nødvendig.
Vi krydser derfor fingre for at der denne gang vil komme små poter til verden omkring d. 25. maj
