Kennel Cavakikki


v.Louise Østengaard


  • Hvem er jeg
  • Mine piger
  • Hvalpe
  • Kontakt
  • Nyheder

d.16.10.20 - Viol er blevet parret



Tredje gang er lykkens gang.....



Så er Viol igen blevet parret og denne gang er det lykkedes....


Inden denne parring har jeg fået testet Viol for forhøjet mycoplasme og det viste sig at hun var positiv og kom derfor i behandling. Vi nåede 12 dage på pencillin, førend progesteronmålingen sagde at det var nu.


Derud over har jeg ladet hende herpes vaccinere, så jeg har været noget spændt på om det endelig skulle lykkedes.



Der er ved at tegne sig et mønster....Viol har igen i denne løbetid været utrolig træt og mistet lysten til at spise. Hun er enorm "morsyg" og hænger på mig hele tiden, hvis jeg sidder ned. Hun virker til gengæld mere moden og hende og Abbie har ikke haft deres "vrisse"-ture, som de ellers plejer, når en af dem er i løb...Det er skønt, hvis den tid er slut. Det er aldrig sjovt at have 2 tæver i flokken, der ikke kan enes. Viol vejede 8,8 kg hos dyrlægen og måler 43 cm rundt om maven. Jeg har bestilt tid til scanning d. 13/11 - Denne gang med blandede følelser... Jeg håber virkelig at der er bonus denne gang.




Hanhunden - Grand Slam vom Erlenbacher-Hemmerich - Slam





Slam er fra maj 2015.

En ældre herre med sunde gener og et godt temperament.


Sundhedsundersøgelser:


Patella lux: 0/0

øjne: fri

Hjertestatus: mislyd 0 - prolaps 1

MRI: SM 1a - CM 2

DNA: fri


​



d.13.11.20 - Viol er blevet scannet



Og der er babyer på vej



Det er utroligt så glad man kan blive for et billede. I dag er Viol blevet scannet og der viste sig 4 - måske 5 - babyer i maven.


Viol er de sidste par dage gået fra kosten. Hendes bryster har været vokset og lyserøde et stykke tid, så tegnene har igen været meget tydelige.


Jeg er begyndt at kontakte min venteliste...så tjek din mail.




5. drægtighedsuge





Nu er Viol 5 uger henne og maven er så småt begyndt at vokse.

Viol er enorm morsyg og sidder jeg ned, sidder hun på mig.

Hun er begyndt at spise igen og sluger sin mad og godbidder hurtigere end nogensinde. Jeg måtte opgive at træne med hende i torsdags, for hun var alt for fokuseret på godbidderne til overhovedet at kunne tænke. Så nu er hun officielt gået på barsel.

Hun har taget 300g på og er vokset 6,5 cm omkring maven (hun måler nu 48,5 cm)




​



d.06.12.20 - 7. drægtighedsuge



Maven vokser og vokser



Tiden flyver afsted. Viol er allerede 7 uger henne og maven bliver større og større for hver dag.

Men det er også i de sidste uger at det for alvor går stærkt.


Hvalpene er nu så store, at den mest sårbare tid for fejludvikling er slut. Deres tarmsystem er ved at blive udviklet i bugen, organerne bliver færdigudviklet og det er også omkring dette tidspunkt at kønsorganerne bliver udviklet til han og tæve. De er begyndt at få pels og fostrene ligner nu små hvalpe, der blot skal vokse sig store.


Viol vejer nu 10,1 kg og måler 55 cm omkring maven. Så hun har taget 1,3 kg på og er i alt vokset 12 cm i omkreds.


På onsdag skal vi til Ølby dyrehospital og scannes, så vi kan se om alle babyerne har det godt.




Fødsel d. 15.12.20





Viol nåede at veje 11,1 kg og måle 59 cm rundt om taljen.


Efter vores gåtur d.14.12.20 begyndte Viol at blokke op. Det blev en lang eftermiddag, for først langt efter midnat. Gik vandet og hindeblæren. Derefter gik alting i stå - der kom ikke flere veer, så vi måtte en tur til dyrlægen.


Det viste sig at den første hvalp i fødekanalen var død og havde været det et par dage, for den var meget blød og var ved at gå i opløsning. Det var årsagen til at der ingen veer kom. Vi besluttede derfor hurtigt at få de andre hvalpe ud, imens de havde det godt.


Kl. 4:32 så 3 fine hvalpe dagens lys - 2 tæver og 1 han.


Vores fantastisk dyrlæge lod os være med under kejsersnittet.




​



En træt og glad opdrætter



Vi venter imens dyrlægen gør klar til kejsersnit



viol er lagt i narkose



livmoderhornene tages ud, så hvalpene kan komme ud



de 3 hvalpe



Ruby han - Ruby tæve - B/T tæve



viol er ved at vågne og hvalpene får det første måltid